Båd i vandet om vinteren: Klargøring, varme, frostsikring og meget mere!

Bo@ i vandet trods isvinter

I denne artikel får du en række råd, som du kan tage med i dine overvejelser om at lade båden ligge i vandet vinteren over.

At eje en båd, er ikke et spørgsmål om at undgå naturen, men om at forebygge skader. Med den rette forberedelse, tager båden ikke skade af at ligge i vandet om vinteren.

Jeg plejer selv at have min båd liggende i vandet hvert andet år, så jeg har efterhånden fået en del erfaring emd, hvad der kan gå galt og hvad der er praktisk. Disse råd får du her:

Hvorfor ikke tage sin båd på land?

Her kommer nogle af årsagerne til ikke at tage sin båd på land:

Godt vejr

Den primære årsag til ikke at tage båden på land om vinteren er, at sejlsæsonen bliver for kort når båden kommer på land. Det danske vejr egner sig ofte glimrende til sejlads i vinterhalvåret.

Mindre pres på skroget

Jeg tilhører den kategori af mennesker som mener, at både er bygget til- og hører til i vandet. Når båden ligger i vandet fordeles trykket på skroget, mens den i et stativ er udsat for et større pres (de steder båden hviler og støtter på).

Løftet op og ned i vandet og turen på vognen frem og tilbage fra stativet, er også en belastning, som jeg ikke ligefrem tror er god for båden. I langt de fleste tilfælde går det fint, men jeg har også prøvet at stå med nogle påståelige værftsarbejdere, som satte min båd forkert i stativet. Det gik hårdt ud over kølen, at de nægtede at lytte til en kvinde (de var lidt mere medgørlige da de hørte fra mit forsikringsselskab).

Masten

Jeg er glad for også at undgå at tage masten af, da det er forbundet med lidt strabads. Håndtering af masten er en af de operationer der medfører flest skader på både mennesker og udstyr. Men der er også en ærgerlig tendens til at ting forsvinder fra masteskuret, så også for at undgå der mangler noget næste år, foretrækker jeg den bliver siddende på.

Sejlene

Sejlene tager jeg af hvis jeg ikke påtænker at sejle. Se mere senere.

Min båd bliver i vandet, hvad skal jeg gøre for at undgå skade?

Du skal sætte ind på mange fronter, for at få det bedste ud af vinteren i vandet.

Her er oversigt over punkterne du bør overveje, når båden skal ligge i vandet:

  1. Et skib i god stand modstår vejr og vind
  2. Motoren skal beskyttes mod frost
  3. Båden bør fortøjes som til storm
  4. Sørg for at vand kan løbe væk
  5. Sikre sejlene mod opblæsning
  6. Overdæk mod snavs og vand
  7. Undgå mulighed for galvanisk tæring
  8. Hold søventilerne åbne
  9. Tøm vand af tanke mv.
  10. Undgå løse presenninger som slår
  11. Minimer fugt
  12. Hold øje med båden ofte

Læs videre for at se hvordan.

Isvinter og båd i vandet

Vinteren 2020-2021 blev første år Bo@ frøs inde. Det skete der intet ved. Det var hårdt ved indhalerlinerne, som lå i vandet fra tidligere bådpladslejer. De sprang simpelthen.

Men båden lå lige så fint fast i isen eller med en cm. vand omkring sig. Jeg havde sat varme på båden og kørte motoren igennem i frigear nogle gange hver måned.

Kulde kan skade din motor

Vinteren er lidt hård ved bådens motor, så den kræver kærlig pleje inden temperaturerne bliver lave.

Frostsikring af motor

For at undgå at vand fryser og sprænger noget i motoren, er det vigtigt enten at holde varmt omkring motoren og fx vandindtag, eller at vinterkonservere den med frostvæske. Du kan se hvordan man frostsikrer sin motor på Dansk Sejlunions hjemmeside.

Princippet er, at man lukker for saltvandsindtaget og tager ferskvand med kølervæske ind i motoren, via slangen fra søvandsfiltret. Når man har skiftet vandet i motoren med kølervæske, kan man sætte slangen tilbage på plads og åbne for stophanen, så vandet kan udvide sig og trække sig sammen, når temperaturen ændrer sig.

Undgå dieselpest

For at undgå kondens i tanken, plejer vi blot at fylde den helt op med diesel. Nogle fylder additiver i for at undgå dieselpest og andre tømmer tanken helt (hvilket medfører behov for at motoren udluftes, så det forstår jeg ikke).
Det er nok mest et spørgsmål om hvilken religion man tilhører. Jeg har heldigvis aldrig haft problemer med dårlig diesel.

Begrebet “Dieselpest” dækker over bakterievækst i brændstoffet.

Dieselolie består af molekylekæder overvejende bestående af kulstof og brint, men der er også andre grundstoffer med så som svovl.

Fremstillingsproceduren for diesel foregår ved “cat-cracking”. Ved fremstillingen opstår der nogle kombinationer af atomer, der er rene lækkerier for visse bakterier.

Bakterier er alle vegne omkring os, inden i os og de er også i olien.

Bakteriernes størrelse varierer fra ca. o,7 μm til 30 μm.

De mindste partikler, man kan se med det blotte øje, har en størrelse på over 40 μm, så de enkelte bakterier kan vi ikke se.

Citat: Udkik.dk

Brug marinediesel

Mange anbefaler man ikke benytter diesel fra en tankstation, men derimod tanker på havnene. Det burde være marinediesel man får her, men reelt kan man ikke være 100% sikker (man kan heller ikke være helt sikker på at havnetankens tank er helt ren).

Grunden til at marinediesel anbefales er, at der at den er uden biodiesel til forskel fra den man køber på en normal tankstation. Biodiesel er produceret af enten planter eller døde dyr og kan således indeholde en del uønskede bakterier.

Skift olie og filtre

Olien i motoren bør skiftes inden motoren ligger stille i lang tid, fordi gammel olie kan udvikle en let syre som, motoren ikke har godt af at blive udsat for i længere tid. Forurenet olie kan medvirke til øget tæring, så det er godt at få dette ordnet.

Din motor manual viser hvordan, men et godt råd er at varme motoren igennem før skift, for det gør olien mindre tyktflydende og nemmere at arbejde med.

Lad batterier helt op

Bådens start- og forbrugsbatterier bør lades helt op hvis de skal overvintre i båden. Det mest optimale er at tage dem med hjem i stuetemperatur. Det gjorde jeg de første år jeg havde båden, men de er så åndsvagt tunge og dumt placeret at jeg opgav. Plan B er at sørge for de er fuldt opladt – Tjek derfor i løbet af vinteren at de bliver ved at være toppet helt op.

Is fylder mere end vand – Pas på søventilerne

Normalt er anbefalingen at man altid lukker sine søventiler når man forlader sin båd, men ved risiko for tilfrysning, skal man holde dem åbne. Dette er fordi is fylder mere end vand, så en lukket hane kan blive sprængt af det vand som sidder i den.

Frostvæske kan ødelægge membraner

Pas på når du frostsikrer toilet, vandpumper mv. Måske er et skvæt vodka bedre for de nedbrydelige dele?! Nogle toiletproducenter har skrevet hvordan man bør foretage frostsikringen og så er det selvfølgelig bedst at følge denne vejledning.
Forleden hørte jeg en fortælle, at han benyttede noget dertil fremstillet frostvæske til campingtoiletter.

Tøm vand af

Ligesom vi skal passe på søventilerne, er fx vandpumper og tanke udsat udstyr på en båd. Af samme årsag, altså at vand udvider sig når det fryser.

Jeg plejer at tømme vandtanken helt og afmontere pumpen (og koble el fra, så den ikke står og kører hver gang jeg tænder for forbrugsstrømmen).

Sådan kan sejl sikres om vinteren

Hvis du ønsker at benytte båden om vinteren, kan sejlene fint blive sidende på. Men de kan godt blive lidt kedelige at se på efter en lang og fugtig vinter udendørs. Det slider selvfølgelig også mere på sejlet, men det betaler vi gerne for at forlænge sæsonen.

Undgå blafrende sejl!

Det sker meget ofte at både ligger om vinteren med helt eller delvist blafrende sejl, fordi ejeren ikke har fået sikret dem ordentlig eller glemmer at holde opsyn med båden.
Når sejlene sidder på, er det særligt vigtigt at sikre dem mod netop opblæsning. Især rulleforsejl skal sikres ekstra. Dette gøres nemt ved at sætte en tamp rundt om det. Lad den gå igennem øjet til skødet, så kan det ikke blæse op.

Storsejl bør have en bompresenning på og gerne også et par tørne rundt om med et reb.
Jeg plejer også at tage faldet af, så der ikke er noget der kan hive i sejlet.

Et sejl der blæser op er ikke bare en dyr fornøjelse i sig selv, men en skade der kan få følger for andet end blot sejlet. Fx er det en hård belastning hvis det slår ned i andre materialer (huller i gelcoat fx) og give problemer med fortøjninger hvis der kommer vind i sejlet.

Omegaklemmerne jeg har skrevet om her: Suveræne tøjklemmer til båd kan faktisk bruges vinteren over til at sikre flappende dele som ellers står og slår.

Sollys nedbryder bådens materialer

Især sollys påvirker din båds levetid – også om vinteren.

Sejl og stof

Solen sender som bekendt skadelige stråler, som nedbryder nogle materialer mere end andre.
På både er især sejl udsat for nedbrydning, så selvom du ikke har hejst sejlene størstedelen af tiden, så vær opmærksom på at beskytte sejldugen. Rullesejl fremstilles i dag oftest med UV-dug i agterliget. Vær dog opmærksom på, at dette specielle dug holder i kortere tid end selve sejlet.

Vinyl

Vinyl er også modtagelig for skimmel, som opstår hvis der er høj luftfugtighed og dårlig cirkulation, som fx kan forekomme under en presenning. Sørg derfor for udluftning og at vinylen er i god stand før vinteren.

Glasfiber

Også glasfiber tager skade af solens UV-stråling og skal derfor passes hvert år. Du kan se hvordan jeg behandler fribordet i artiklen Sådan ordnes fribordet. Det vigtigste er, at give glasfiberen et lag som solen ikke kan komme igennem. Det er altså ikke primært af kosmetiske årsager, at vi skal forårsklargøre med polering.

Er regn skadeligt for en båd?

Båden er behandlet så den kan modstå vind og vejr (med polering og voks), men især træværk kan kræve ekstra behandling hvis båden ikke beskyttes mod vand ovenfra.

Personligt foretrækker jeg lige at dække cockpittet til, når båden ligger i vandet vinteren over. Dette gør at den ikke bliver helt så beskidt, for det er næsten mere snavs der er hårdt ved båden om vinteren.

Må jeg efterlade min båd uden beskyttelse i regnen?

Du kan godt lade din båd ligge uden beskyttelse, det er der mange der gør. Men pas på at regnvandet kan komme ud igen. Der synker en del mindre både hvert år, fordi der ikke lænses i tide og mangler udløb.

En god presenning som sidder ordentligt fast (så den ikke blafrer og slår gelcoat eller anden overflade i stykker), er altid at foretrække. Den beskytter både mod regnen, men også mod snavs som slider på overfladerne.

Landstrøm eller ej

Normalt foretrækker jeg ikke at have landstrøm på en hel vinter, fordi det indebærer en lille risiko for galvanisk tæring. Men sidste år valgte jeg ikke at vinterkonservere motoren, så båden kunne sejles hele vinteren.

Ved hjælp af landstrøm og en billig olieradiator holdt jeg båden frostfri vinteren over. Jeg beregnede at det ville komme til at koste i omegnen af 1200,- i strøm, og det ville jeg gerne betale for at kunne komme ud at sejle.

Minimer fugt

Det er helt naturligt at der vil udvikle sig mug og svampe på organiske materialer hen over vinteren (aptering, stofhynder mm). Lav temperatur vil nemlig få naturlig fugtighed fra luften til at kondensere på materialerne. Der er to måder at undgå dette på, den ene er ved at sætte varme på, den anden at affugte luften ombord (En kombination er selvfølgelig også en god, men bekostelig mulighed).

En affugter er den gode, men dyre løsning på problemet. Dels koster den en del i strøm og dels er den relativ dyr at indkøbe. En olieradiator, som vi brugte under isvinteren 2020, er både billig i indkøb og betalelig i strøm.

Gode råd om affugter

Når du skal købe affugter skal du især være opmærksom på hvor meget energi den sluger. Et godt råd er at se på en Woods som udmærker sig ved faktisk at afgive mere energi (i form af varme), end den forbruger. Her vil en del indskyde, at det kan ikke lade sig gøre, men i stedet for blot at afvise min påstand, så lav selv noget research. Jeg har 11 år gamle Woods affugtere som er brugt meget, som holder fint endnu. Derfor tør jeg godt give dette råd, selvom de selvfølgelig er dyrere end Biltemas.

En god affugter til båden bør desuden kunne:

  • starte sig selv efter strømafbrydelse
  • have udløbsslange, så den ikke stopper når den skal tømmes
  • arbejde ved minustemperaturer
  • skabe luftcirkulation
  • holde båden frostfri
  • betales = lav pris i anskaffelse og brug

Andre råd om overvintring i vandet

  • Monter spring i begge sider, så båden ligger fast uanset vejrforhold. Hvis båden ligger langskibs, kan der sættes spring både for og agter.
  • Undgå at udløb fra cockpit stopper til. Dette gøres nemmest ved at tildække cockpittet med en presenning. Tjek altid udløbene når du ser til båden om vinteren.
  • Se jævnligt til båden og tjek også naboernes både. Det er både en sikkerhed for dem og for dig, der undgår at skader udvikler sig.

6 kommentarer til “Båd i vandet om vinteren: Klargøring, varme, frostsikring og meget mere!”

  1. Tony Zaunbrecher

    Under “landstrøm eller ej” nævnte du en olieradiator.
    Hvor stor er den? Vi har en 29 fods sejlbåd.
    Vi vil prøve at sejle vinteren over, men skal jo holde den frostfri, når vi ikke er der…

  2. Hej Tony, vi havde rigeligt varme i denne lille sag: 7 ribber
    Vi åbnede helt ind til motorrummet og satte den klods op ad motoren, men den varmede hele båden op.

  3. Hej Ane.
    Tak for at du deler dine erfaringer her. Det er værdifuldt. Jeg har selv en Nimbus 320 motorbåd i Sdr. Frihavn, som skal blive i vandet i vinter. Så vi er næsten naboer.
    Frostsikrer du også toilettet, eller er det nok med varmen i båden til at holde det frostfrit.
    Jeg har hørt skrækhistorier om både, der synker, fordi bundventilerne ikke er lukket. Vil du mene, det er mere sikkert, de er åbne end lukkede om vinteren, selvom der er lidt varme i båden?
    Bh. Rasmus.

  4. Hej Rasmus
    Selv tak. Hygggeligt med lokale medsejlere!
    Jeg frostsikrede toilettet, bare for en sikkerheds skyld.

    Skrækhistorier er der nok af, også om både der er sunket fordi bundventilerne frostsprængte (dem har jeg hørt flere af). Jeg tror at det er bedst at spørge sit forsikringsselskab, hvis man er usikker på hvilken religion man vil følge.
    Nogle siger, at komposit-sproggennemføringer ikke kan frostsprænge, men jeg ved ikke om det kan passe.

    Min logik siger mig, at vand udvider sig og indeholder mange kræfter, hvilket jeg vil anse som en større risiko end fejl på kuglehanen.

  5. Jeg har løst problemet med søventiler. Jeg har skiftet til komposit(tru-design), som ikke kan frostsprænge. Alternativt kan man montere skydeventiler.

    Jeg har god erfaring med at bruge el-trace kabel til at lægge rundt om motoren. Tænder ved 3 grader og bruger minimal strøm .

    Jeg er rigtig glad for min Maeco 8ddl affugter, som gør båden knastør. Den kører et par timer i ugen og har et ubetydeligt strømforbrug.
    Rigtig fin hjemmeside du har.

  6. Tak for gode pointer, som helt sikkert mangler i dette indlæg.

    Jeg hørte så meget om ventiler der knækkede hvis man trådte på dem, at jeg ikke selv turde skifte til komposit. Det er egentlig årsagen til jeg ikke har skrevet om dem, men jeg ved godt at de i dag anses for at være anbefalelsesværdige.

    Jeg har hørt om flere efterhånden som benytter en frostvagt som det kabel du beskriver. Det lyder som en billigere løsning end vores radiator.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Indhold beskyttet mod kopiering.

Scroll to Top