En nødraket er en kraftig rød og lysende raket, med et konstant rødt lys som holder i lang tid. Foruden nødraketter findes der også håndholdte nødblus, som sender et synligt signal fra sig. Pyrotekniske nødblus (dem der brænder) er omfattet af lovgivning om fyrværkeri og skal opbevares sikkert.
Foruden røde raketter findes også orange røgsignaler, til at signalere nød med.
Hvornår må man affyre nødraketter?
Nødraketter er kun til nød. Det er ulovligt at fyre dem af for sjov – også selvom det er nytårsaften.
En nødsituation kunne fx være:
- Brand ombord
- Kæntring
- Sammenstød
- Person i livsfare
- Man har alarmeret og hjælpen er på vej, men man er svær at finde
Har man mulighed for selv at alarmere og kalde efter hjælp, er det som regel en bedre løsning end nødraketter, eller man kan kombinere de to ting, hvis man er langt fra hjælpen.
Ind i mellem får sejlklubber lov af myndighederne til at teste hvordan man affyrer nødraketter, og man kan fx øve med nogle der er tæt på udløbsdato.
Hvordan opbevares nødraketter?
For at sikre optimal opbevaring af nødblus anbefales det, at de holdes tørre og væk fra varme og ild. Den bedste praksis er at opbevare dem i en vandtæt taske, der er lettilgængelig i tilfælde af en nødsituation. En populær mulighed er en vandtæt taske kaldet en “grap bag”, som kan købes i mange marinebutikker og leveres med de anbefalede nødblus.
Hvad består en nødraket af?
- Projektil: Dette er selve raketkroppen, der indeholder motor og brændstof. Projektilerne er normalt fremstillet af holdbart materiale som plastik eller metal for at modstå de ekstreme forhold til søs.
- Motor: Motoren er ansvarlig for at antænde og forbrænde brændstoffet, hvilket skaber en kraftig udledning af gas og røg, der skyder raketten i vejret. Motoren kan være fastbrændende eller flydende afhængigt af rakettypen.
- Brændstof: Nødraketter kan bruge forskellige typer brændstof afhængigt af modellen. Fastbrændende raketmotorer bruger ofte et brændbart stof som pulveriseret raketbrændstof, mens flydende brændstofraketter normalt anvender en kombination af brændbare væsker såsom hydrazin og nitrogenoxid.
- Faldsinker: Nogle nødraketter er udstyret med en faldskærm eller en parasol, der udløses, når raketten når sin maksimale højde. Dette hjælper med at bremse farten og sikre, at raketten ikke falder ned med stor kraft eller brænder op undervejs.
Hvad skal man gøre, hvis man ser en nødraket?
Hvis du ser en nødraket på himlen, er det vigtigt at handle hurtigt og følge disse trin:
- Observer: Notér dig nøjagtigt tidspunktet og retningen, hvor du har observeret nødraketten. Hvis der er andre personer i nærheden, informér dem da om observationen.
- Kontakt myndighederne: Ring straks til de lokale redningstjenester eller kystvagt og informér dem om nødraketobservationen. Brug VHF hvis du har en sådan. Afgiv alle relevante oplysninger, herunder tidspunktet, retningen og eventuelle yderligere detaljer, du kan huske.
- Vurder situationen: Vil du kunne sejle hen til skadeslidte og rede liv, eller vil du eventuelt gøre ondt værre?
- Undgå at foretage dig farlige handlinger: Hvis du befinder dig i nærheden af en nødraket, skal du undgå at håndtere eller forsøge at manipulere med den. Nødraketter kan være farlige, og det er bedst at overlade håndteringen til de rette myndigheder og redningstjenester.
- Vær opmærksom på redningsfartøjer: Hvis du er i nærheden af en kystlinje eller på vandet, skal du være opmærksom på eventuelle redningsfartøjer eller helikoptere, der kan være på vej til nødpositionen. Hold dig klar til at give oplysninger og hjælpe, hvis du bliver anmodet om det.
Der findes flere typer nødsignaler, blandt andet flairs
