Hermed Danmarks mest omfattende ordbog over maritime udtryk, sejlerjargon, skibsterminologi og navne på bådens forskellige dele. Nogle vil kalde ordbogen en sømands ordbog, men de maritime begreber er også vigtige at kunne for lystsejlere. Siden kan benyttes som en slags lystsejlerens leksikon, da du nemt kan bruge den som opslagsværk.
Ikke alle ordene er lige vigtige, men tag et kig på listen og klik på det udtryk du ønsker betydningen af.
A
- AIS
- AAAA
- Abehånd
- Admiral
- Afdrift
- Affugter
- Aflaster
- Agter
- Agten for tværs
- Agterlanterne eller agterlys
- Agterlig
- Agterspejl
- Agterspring
- Agterstævn eller Agterstavn
- Agterudsejlet
- Agtervarp
- Anduve
- Anker
- Ankerbøje
- Ankerklyds
- Ankerkugle
- Ankerlanterne
- Ankerlys
- Ankervagt
- Antifouling
- Aptering
- Aspirant
B
- Bagbord
- Bagbord halse
- Bak
- Bakke op
- Baksmønstring
- Bakstørn
- Ballast
- Banje
- Banke
- Banke pæle
- Bark
- Barkentine
- Barm
- Bedding
- Befaren Skibsassistent
- Begravelse til søs
- Bestiklukaf
- Bidevind
- Bjærgemærs
- Blok
- Blokkoefficient (Kassekoefficient (Cb))
- Bobåd
- Bom
- Bomme
- Bomnedhal
- Bomning
- Bomudhal
- Boom Brake (Boom Preventer)
- Bord
- Bov
- Bove ud
- Bovspryd
- Bramsejl
- Bras se Tov
- Brase
- Bredde
- Bredfok
- Breddegrader
- Brig
- Brigantine
- Bro
- BRT (Bruttoregisterton)
- Bugsering
- Bundmaling
- Bunker
- Bøje
- Båd se fartøj
- Bådforsikring
- Bådmodel
- Bådtype
- Bådshage
- Bådsmand
- Bådsmandspibe
- Bådsmandsstol
- Bådnavn
- Båke
- Bådudstyr
C
- Clipper se Klipper
- Coaster
- Cockpit
- Cunninghamhal
D
- David – Davider
- Deplacement
- Deviation
- Dieselpest
- Dobbelt halvstik
- Dobbelt halvstik om egen part
- Dok
- Drivanker
- Dræg se Anker
- Duc d’Albe
- Duelighedsbevis for fritidssejlere
- Dybgang
- Dybvandsmærker
- DW (Dødvægt)
- Dæk
- Dæksdreng
- Dønning
- Dørken
E
- Ebbe
- Efterretninger for søfarende
- Ekkolod
- EPIRB
- Essing
F
- Fald
- Falde af
- Faldereb
- Fartøj
- Fender
- Fiskekutter
- Flagknob
- Flodpram
- Flynder
- Fod
- Fok
- Fokkemast
- Foldepropel
- For
- Forankre
- Forhale
- Forsejl
- Forstag
- Forstængestagsejl
- Fortøje
- Fregat
- Fribord
- Fribordsdæk
- Frigang
- Frølår
- Fyr
- Fyrskib
- Færge
G
- Gaffel
- Gaffelfok
- Gaffelsejl
- Gelcoat
- Galease
- Galeon
- Genakker
- Genua
- Glas
- Glasfiberkonstruktion
- Gummibåd
- Grund
- Guntersejl
- Gæsteflag
- Gøs
- Gå fri af
H
- Halsbarm
- Hangarskib
- Havnechef
- Havnefoged
- Havnekaptajn
- Havnemester
- Havkrydser
- Hjuldamper
- Holde klar af
- Hoveddimension
- Husbåd
- Hypotermi
- Hæk
- Hækbølge
I
J
K
- Kabelarhjul
- Kabine
- Kabys
- Kahyt
- Kalfatring
- Kaplak
- Kapsejlads
- Kaptajn
- Karabinhage
- Karavel
- Katamaran
- Ketch
- Kicking strap se Bomnedhal
- Kiming
- Klabautermanden
- Klampe
- Klampeknob
- Klipper
- Klipperstævn (konveks for-stævn)
- Klinkbygning /klinkbygget
- Klo
- Klys (eller klyds)
- Klyver
- Klyverbom
- Klædning
- Knob
- Koffardiskib
- Kogge
- Kok
- Kommandobro
- Kompas
- Kompasafmærkning
- Komposit
- Korvet
- Kovending
- Koøje
- Krapsø
- Kravelbygning
- Krydse
- Krydser
- Krydstogtsskib
- Krænge
- Kuf
- Kuldsejle
- Kulsejl
- Kutter
- Kvejle
- Køje
- Køl
- Kølbolt
- Kølbåd
- Kølsvin
L
- Ladning
- Landmærke
- Landgangsbro
- landkending
- Landkrabbe
- Lanterne
- Laste
- Latinersejl
- Latrin
- Lazy Jack
- Lejder
- Letmatros
- Lig
- Lods
- Losse
- Luffe
- Luftpudebåd
- Lukaf
- Luv
- Luve
- Luvart
- Luvgirig
- Lydsignaler
- Lystønde
- Læ
- Læ anker
- Læ bov
- Lægge til kaj
- Lægirig
- Læk
- Længdegrader
- Læns
- Lænse
- Lænsepumpe
- Læsse
- Løje
- Løjgang
- Låring
M
- Magsvejr
- Mand over bord (MOB)
- Manøvre
- Manøvrere
- Maritime jobs
- Maskinassistent
- Maskinmester
- Mast
- Masthead rig
- Matros
- Mergelspir
- Messe
- Mesanmast
- Mesansejl
- Minestryger
- Mærssejl
N
- Navigation
- Navigationslys
- Navigator
- Navigatør
- Nautisk mil
- Nedhal se også Cunninghamhal
- NRT (Nettoregisterton)
- Nødraket
O
P
- Pagaj
- Pantry
- Peak (for- og agterpeak)
- Pejlekompas
- Platgatter
- Plimsoller
- Plimsoll-mærke
- Polering
- Propel
- Prædikestol
- Pøs
- Pøse
- Pullert
- Pæl
- Pælestik
Q
R
- Radar
- Rederi
- Redningsbåd
- Redningsflåde
- Redningskrans
- Redningsvest
- Registerton
- Rib
- Rig
- Ror
- Rorgænger
- Rovse
- Ruf
- Rullebom
- Rullefok
- Rullemast
- Rundholt
- Rurer
- Røstjern
- Rå
- Råsejl
S
- Salingshorn
- Salon
- Sejl
- Sejlbåd
- Sejlklub
- Sejlpind
- Sejlsport
- Sekstant
- Selvslående (fok)
- Signalflag
- Skibsassistent
- Skibsfører
- Skibslys
- Skibstrafik
- Skibstypeforkortelser
- Skibstømrer
- Skonnert
- Skot
- Skrog
- Skroggennemføring
- Skrue – se propel
- Skydepram
- Skære op
- Skæv sø
- Skøde
- Skålninger – Skålinger
- Slagskib
- Slipstik
- Slæbebåd
- Slæk
- Smakke
- Smakkejolle
- Snekke
- Spand
- Spant
- Speedbåd
- Spidsgatter
- Spidse op
- Spilaflaster
- Spinnaker
- Spiler
- Sprydsejl
- Spygat
- Stag
- Stagfok
- Stagsejl
- Stagvending
- Stang
- Storsejl
- Strøm
- Strømtrekant
- Styrbord
- Styrbord halse
- Styrehus
- Styreåre
- Styrmand
- Stævn
- Stævnbeslag
- Stævne ud
- Stævnplatform
- Stævnrør
- Sumpen
- Supertanker
- Svanehals
- Svedekasse
- sværd
- sænkekøl
- Søfarende
- Søfart
- Søgelænder
- Søkort
- Sømand
- Sømandskab
- Sømandssange
- Sømandsudtryk
- Sømil
- Sømærke
- Søsyge
- Søtoilet
- Søvejsregler
- Søventil
- Søulk
T
- Tabernakel
- Takkelage
- Talje
taljeblok - Tallboy
- Tankskib
- Telegrafist
- Ters
- Tofte
- Tonnage
- Topsejl
- Torpedojager
- Tot – Totte
- Trawler
- Travalje
- Trim
- Trimaran
- Trosse
- Tværs
- Tømmerflåde
- Tørdok
- Tågehorn
- Tågesignaler
U
V
- Vager
- Vant
- Vigeregler
- Vikingeskib
- Vindøje
- Værft
- Vævlinger: se Vant
W
X
Y
Z
Æ
- Ækvator
- Ærøbostik
Ø
- Øjesplejsning
- Øse
Å
Ordbogen er under løbende forbedring og du vil derfor kunne opleve ord der fremgår, men ikke er beskrevet endnu – disse er ikke links.
Har du selv ord du synes mangler, eller ord du gerne vil have beskrevet, så skriv gerne til [email protected]
Maritime udtryk: Det fælles sprog på havet
Inden for den maritime verden bruges en række specifikke udtryk og termer for at beskrive forskellige aspekter af skibsfart og navigation. Nogle af de mest almindelige maritime udtryk inkluderer “styrbord” og “bagbord,” som refererer til skibets højre og venstre side, henholdsvis. Andre udtryk som “ankre,” “lanterner,” “bro,” “dæk,” “slæbeskib,” og “redningsvest” har alle en præcis betydning i denne kontekst. At forstå og bruge disse udtryk korrekt er afgørende for at undgå forvirring og uheld på havet.
Hvad er maritime udtryk?
Maritime udtryk refererer til en særlig terminologi og sprogbrug, der anvendes inden for den maritime verden, især inden for søfart, skibsfart og navigation. Disse udtryk bruges til at beskrive og kommunikere forskellige aspekter af skibsfart, havnemanagement, navigation, søsikkerhed og relaterede emner. Maritime udtryk omfatter ord og fraser som “styrbord,” “bagbord,” “ankre,” “lanterner,” “bro,” “dæk,” “slæbeskib,” “redningsvest,” og mange flere, som har en specifik betydning i den maritime kontekst. De bruges til at præcist beskrive handlinger, steder, retninger og forhold på havet og om bord på skibe for at undgå forvirring og sikre sikkerhed og effektiv kommunikation mellem besætningsmedlemmer og andre, der befinder sig i det maritime miljø.
Hvorfor lære sig maritime ord og udtryk?
Det er en god ting at lære sig hvad bådens forskellige dele hedder, da det så er meget nemmere at søge efter hjælp eller lære mere om sit skib. Kommunikationen med andre ombord bliver også meget nemmere, når alle ved hvad tingene hedder.
Sjove maritime udtryk
Foruden denne liste over maritime udtryk, har jeg også lavet en artikel med sjove sømandsudtryk. Læs den her: Sjove sømandsudtryk og sømandsjokes
På havet er der en lang tradition for at tingene hedder noget særligt, – En sjov detalje er, at tingene ofte hedder det samme på mange forskellige sprog. Sproget på vandet er nemlig i mange tilfælde internationalt. Sejler ordbogen her gennemgår nogle af de sproglige finurligheder i det danske sprog og klæder dig på til sejlads med andre.