Rælingen på en båd refererer til den forhøjede kant eller barrieren, der løber langs kanten af båden. Rælingen er normalt konstrueret af metal, træ eller plast og er designet til at give sikkerhed og støtte til personer om bord på båden. Formålet med rælingen er at forhindre utilsigtet tab af ting eller fald over bord og give et støttepunkt for folk, der bevæger sig rundt på dækket.
Søgelænder, rælingens forhøjelse
Søgelænderet på en båd refererer til en ekstra forhøjning på rælingen eller kanten af en båd. Søgelænderet er normalt lavet af metal, eventuelt med snore imellem (almindeligt på sejlbåde) og er placeret over den primære ræling. Snorene er i virkeligheden vire der er pakket ind i plast, for at gøre dem mere behagelige at støde ind i.
Søgelænderet hjælper med at forhindre at nogen falder overbord, og holder grejet inde hvis det rovser (flytter sig).
Du kan se et søgelænder på billedet ovenfor.
“Skvatliste” eller ræling
Mange garvede sejlere vil kalde rælingen for en skvatliste – altså en liste der forhindre at man skvatter (falder). På mange nye glasfiberbåde, består rælingen nemlig blot af en lille tynd metalliste.
Huller i rælingen kaldes spygat
De huller der er lavet i rælingen, er der for at vand kan løbe ud af båden. Båden kan altså “spy” vandet ud gennem hullerne.
Ræling og æstetik
Rælingen er en del af bådens design, og indgår derfor som en naturlig del af dens æstetiske hele. På ældre både ser man smukke trækanter, som ligefrem kan være udskåret kunstnerisk.
Rælingsliste
Nogle, især mindre motorbåde og joller, har monteret en rælingsliste. Denne rælingsliste kaldes også for fenderliste, og består af fx en gummiliste der virker som en stødpude hvis man sejler ind i noget. Fenderlister fås i mange forskellige profiler, så det kan se ret pænt ud at have den praktiske fenderliste monteret.