Her på siden finder du gratis tekster til danske sømandssange. Du kan bruge teksterne til at lære sange udenad, eller til at finde inspiration til dine egne sange. Sømandssangene handler ofte om skibene og havet, om kærlighed og savn, og om livet på søen.
Hvad er en sømandssang eller sømandsvise?
En sømandssang er en vise, der ofte sunget af sømænd, og som handler om deres liv på søen. Sømandssange har ofte en melodi, der er let at huske, og teksten er ofte kort og enkel.
Ukendte sømandsviser og sange:
Rigtige traditionelle og gamle sømandsviser, fulde af fagudtryk, som stammer fra Christen Jensens visebog 1848-50 Cristen (eller Cresten) nedskrev viserne under treårskrigen mens han var værnepligtig i flåden.
O, hør I matroser
1. O, hør I matroser, som går her ud på bakken,
nu vil vi have os en liden sømandssang,
thi nu er jeg ked af den eventyriske snakken,
den gør mig vagten så ked og så lang.
Så her er min lærke og stik så på den
og tag jer en hivert og syng så, min ven.
2. Der ankeret var lettet, og hukken den var kattet,
bådsmandens nattergal den slog nu så galant
for klyver og for mærssejl, så svajede fregatten,
hiv op under brammen og stagsejls kant.
Så halede vi på linen, og dækket blev gjort klar,
så løb hun på lokken en ti miles fart.
3. Hun vaskede galionen, og lystelig hun kulede,
se, hvor hun slingrer det læbatteri,
hundred tønder vand på kanonerne spulede.
I borde, konstabler, sæt portene i,
hal stiv i barduner[?] i alle vores stag,
jeg mærker, at hun giver os strabadser i dag.
4. Hun frisker nu op, ja, hårdere hun kulede;
gør klar ved vort bramsejl og ved vort stagsejl,
hvorfor skal vi gøre de rynkede næser.
Soldaten han beder: o Gud bevar vel
mens derimod matrosen, den svirefulde gast,
han tager sig en skrå, trykker hatten bedre fast.
5. Ja, nu får vi bygen, lad løbe raphændig,
klar til at entre, reb, reb kvit,
bramstængerne til dæks, thi hun slingrer ubændig.
Hurra fra toppen, lad gå til gilik,
haludt i rebtaljerne, haludt i læ,
marinerne til mærssejlsfald og stræk og hurra.
6. Nu gør hun det forgrov, thi vinden må hun hive,
så hvor det blæser en rygende storm,
madammen hun spuler, så den onde skulle rive hende,
hun mumler i skægget, den gamle rakkermær.
Så brød hun over skansen, slog ned vort agterspejl,
nedad med roret, hiv op under sejl.
7. Hun blæser en orkan, slå vel ved pumperne;
en sejler til luvart, hejs flaget i sjou
lad løbe på renden, ja den fløj i stumper,
nu må hun ligge for takkel og for tov.
Forvalteren op smed brændevinspøs
en kradser på lampen, thi nu er hun bøs.
8. Men se, hvilken djævel stod klar over heldugen,
den tog hele grejet, som lå på vort dæk,
stangen den var knækket i storstængersalingen.
Skibsmanden melder, at vi er sprungen læk,
til pumperne, venner, kap godset fra top,
tømmermand i lasten til lækken at stoppe.
9. Så kom der en bræksø tværs over borde,
den tog os på siden så død som en sild,
den fyldte os kuglen og banjen foroven.
Kap master, kap [istemmer?] som ild,
kaptajn kappede selv den første spand vant,
alle tre master dem kappede vi galant.
10. Da rejste sig på kølen rigtig skuden,
tømmermanden melder, at vi er sprungen læk,
styrmanden råber igennem stormens tuden,
tordnede rædsom som brod og som brand
Da blegnede kaptajnen, og pumpen lod vi stå,
som stolte matroser til Herren vi gå.
11. Ej redning vi så i den kære Herres mine,
da bad matrosen: Gud se til os her ned,
da tænkte vi på hjemmet, på venner
og på kærester, på deres koner, på alle og enhver.
Farvel kammerater, hverandre vi bød,
vi skylder jo alle Vorherre en død.
12. Så kom der en bræksø, som brølende gyngede,
det drivende vrag, det vragende, højt
over os alle havbølgerne gynde[?],
der lå fregatten i graven så våd.
Krist unde os himmerig at dø med en fart,
sukkende dybt beklemt, da hjertet var.
13. Men det var dog løgn, thi han er jo der oppe,
alt i det samme orkanen gik til køjs,
da ånder vi frit på bølgernes toppe,
hurra med rullingen og hurra med boys.
Så huggede vi os fast, til ebbetiden kom,
kast godt, da gik vi skibet om.
14. Der vi nu alle lå godt op på landet,
solen den skinnede, så blid og så varm,
om soldaterne græder, skal jeg være forbandet,
jeg tager nu min trøje i min arm.
Og alt i det samme gav bådsmanden grog,
du er den gamle, det ved vi alle nok.
Ud fra Drammen
- Ud fra Drammen vi monne sejle, vi skulle gå til Engeland;
med vort skibet Karen Sophie, kommet ud af Edmundshavn;
vi vare alle lystig og glade, vores anker at indhale,
siden løftet vi anker op, hejsede mærssejl i højen top, højen top. - Da vi under sejl vare komne, råbte vi med frisk hurra;
styrmand stod med flasken i hånden, vi drak skål, og skål var bragt;
lader os se, hvor raske vi ere, vores skib at manøvrere,
siden vi inden aftenen kan spadsere hjem igen, hjem igen. - Da vi skulle se os tilbage, så vi vores kærester;
Gud ved, om vi ser dem mere, tårerne på kinden randt;
da det var vor største glæde, at vi med dem måtte leve;
siden måtte da enhver savne dem, som han har kær, han har kær. - Thi ville vi ikke mere tænke på vore skønne kærester;
thi det kan vort sindet krænke, vi som raske sjømænd er;
vi ville sætte os ned at skrive brev, som lodsen dem skal give,
før vi bort fra eder går,
for at pløje bølgen blå, bølgen blå. - Al vores glæde har nu endet, ud i Drammen denne gang;
hvo som vil sig ret betænke, må vist tiden falde lang;
thi vi ser jo intet andet, end som himmelen og vandet;
landet os af sigte er, storm og regn gør os besvær, os besvær. - Vi kunne jo med sandhed sige, vores hovedrejse fra land;
elleve dage vare forgangne, da ankrede vi udi Engeland;
med vor ladning at aflevere, og vor regning at klarere,
tog så barlast ind igen, vi skulle gå ad Norge hen, Norge hen. - Ud fra Plymouth vi da sejlte, med en vind ud af sydvest;
som vi alle stod der og bejlte, styrede vi som vi kunne bedst;
og på dækket alting klarte, og til rette alting satte;
sejlte så Kanalen i nord, skibet løb med ti miles fart, ti miles fart. - Skibet slængrede jo så stærkt, tog så til at blive læk;
hvorpå vi straks opvakte vare, for at pumpe alle mand;
vores pumper uklar blive, så de intet vand kan give,
hvorpå vi da straks på stand, måtte gå at øse vand, øse vand. - Ud af lugen vi da måtte, øse vand den hele nat;
da vi ikke læns kunne holde, bleve vi til sidst forsagt;
da vi var i stor livsfare, og vi uden redning vare,
lykkelig vi kom på land, skønt vor båd var fuld af vand, fuld af vand.
Hvad som søen ej spolerte, dette hollandskt du oplæste;
løb at stjæle hvad vi fandt, det blev bragt på Amorsland, Amorsland.
Hør, I sømænd, som glæder fornøjer
1. Hør, I sømænd, som glæder fornøjer,
her skal I høre den muntre sang.
Her skal I høre, hvad en sømand må døje,
her skal I høre kommers og støj.
Tag jer en skrå og dertil en tår,
så skal I høre, hvordan visen den går.
2. Hjemme vi lader, til Island vi farer
derfor at fiske i sommerens tid.
Færdig vi lodsen og alting opklarede,
derpå vi iler til vor fiskeri.
Lykkelig rejse, kom snarlig igen,
godt fiskeri det ønsker hver ven.
3. Slå vi noget fra landet er kommet,
hvor der er et gyseligt leje af fisk.
Se nu, vor dræg til bunden mon danse,
hurra, nu gutter, hal sejlene ned.
Linen den rovser, og snart har vi ben,
hurra, nu gutter, hal gavtyven hid.
4. Det er en havkalv, i den er en tønde,
se nu, ned lurer Den Gamle igen.
Hug ham, der bed, nu kan I begynde,
hal så forsigtigt, så får vi den ind.
Skær den gesvindt og varp løberen ned,
sæt spæk på krogen og denne af sted.
5. Men nu, så begynder Den Gamle der oppe,
han vil os vise, han alting formår.
Se nu, hvor bølgernes skummende toppe,
se nu, hvor de rasende for boven mon slå.
Og nu med dræg og reb i hver pjalt,
hille Djævelen lyne mig, nu er det galt.
6. Hurra, hver mand som kan kraftelig hive
drægen for boven og klyveren fast.
Medens så sagtelig driver,
nedbøjer stormen sin bævende kraft.
Op nu med og hurra med boys[,
dækket opklaret og fri vagt til køjs.
7. Hjemme hos bonden, der gør de et væsen,
næppe forstår de at drikke en snaps.
Men vil de skide en sømand på næsen,
så får de Djævelen lyne mig vaps.
Tag jer en skrå og dertil dram,
så skal vi magelig have deres kram
Danske sømandssange
Tekster til gamle danske sømandssange. Mange af dem er i dag gået hen og blevet børnesange.
En del af de sange vi kalde sømandssange har ikke oprindeligt været traditionelle viser, men er derimod skrevet af sangskrivere som ikke var sømænd.
Den sømand han må lide
Tekst af Adolph von der Recke (1820-67). Melodi af ukendt oprindelse.
- Den sømand han må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
en sømand han må lide
langt mere ondt end godt.
Beskøjterne han tærer,
de glider ned så småt.
Hej, kom-falde-ra, hurra,
de glider ned så småt! - Men kommer han til syden,
han drikker vin med mer’, mer’, mer’,
men kommer han til syden,
han drikker vin med me’r.
Og spiser af de frugter,
som bonden aldrig ser.
Hej, kom-falde-ra, hurra,
som bonden aldrig ser! - Men hører han derude,
hans moder lider ondt, ondt, ondt,
men hører han derude,
hans moder lider ondt.
Så letter han sit anker,
og drejer skuden rundt.
Hej, kom-falde-ra, hurra,
og drejer skuden rundt! - Og med det samme letter
han på sin blanke hat, hat, hat,
og med det samme letter
han på sin blanke hat.
Og siger hver skønjomfru
så mangen en ”godnat”.
Hej, kom-falde-ra, hurra,
så mangen en ”godnat”!
Herudover findes mere ukendte vers til Den sømand han må lide:
- Der kom en bonde ridendes
alt på sin hvide mær, mær, mær,
der kom en bonde ridendes
alt på sin hvide mær.
Han red sig ned til stranden
for at se de søfolk dér.
Hej, kom-falde-ra, hurra,
for at se de søfolk dér! - Hvad vil de bønder sige
om sådan’ folk som vi, vi, vi,
hvad vil de bønder sige
om sådan’ folk som vi?
Snart fare vi til orlogs,
og snart til koffardis.
Hej, kom-falde-ra, hurra,
og snart til koffardis! - En ung matros forlyster sig
med vin og med cigar, ‘gar, ‘gar,
en ung matros forlyster sig
med vin og med cigar.
I hver en havn, han kommer,
en kæreste han har.
Hej, kom-falde-ra, hurra,
en kæreste han har!
Når en sailor går i land
Tekst: Erik Leth Musik: Sven Gyldmark
Otto Brandenburg til filmen Sømand i knibe (1960)
Sømanden ved
at søde pigehjerter
banker i hver en havn
så snart han er der.
For når en sailor,
en rigtig sailor går i land,
så ved man aldrig hvad der kan ske.
Langs med hele kajen
Vinker glade piger og siger
Skubidu ..
Ja når en sailor,
en rigtig sailor går i land,
så ved man aldrig hvad der kan ske.
Dans en rigtig rock med mig,
så visker jeg til dig,
Skubidu ..
En sailor følger sin pige hjem i måneskin,
mens de nynner kind mod kind.
Månen står vagt og brummer i takt,
Skubidu ..
Ja når en sailor,
en rigtig sailor går i land,
så ved man aldrig hvad der kan ske.
Pigen var så sød,
Hun fik et kys og det betød,
Skubidu ..
En sailor en sailor en sailor en sailor,
en sailor går i land,
så ved så ved så ved
Man aldrig hvad der kan ske.
Langs med hele kajen,
vinker glade piger og siger,
Skubidu ..
Ja når en sailor en rigtig sailor går i land,
så ved man aldrig hvad der kan ske.
Dans en rigtig rock med mig,
så hvisker jeg til dig,
Skubidu ..
For når en sailor,
en rigtig sailor går i land,
så ved man aldrig hvad der kan ske.
Langs med hele kajen,
vinker glade piger og siger,
Skubidu ..
For når en sailor,
en rigtig sailor går i land,
så ved man aldrig hvad der kan ske.
Dans en rigtig rock med mig,
så hvisker jeg til dig,
Skubidu ..
En sailor følger sin pige hjem i måneskin,
mens de nynner kind mod kind,
månen står vagt og brummer i takt,
Skubidu ..
Ja når en sailor,
en rigtig sailor går i land,
så ved man aldrig hvad der kan ske.
Pigen var så sød,
hun fik et kys og det betød,
Skubidu ..
Alle sømænd er glade for piger
Tekst: Erik Leth Melodi: Sven Gyldmark
Otto Brandenburg til filmen Sømand i knibe (1960)
Alle sømænd er glade for piger;
men min skat, du kan stole på mig.
Det er fuldstændig sandt, når jeg siger,
at mit hjerte kun banker for dig!
Og lidt for Susanne,
Birgitte og Hanne,
og Tove og Anne,
og Lizzie og Kis.
Foruden Agnete,
Elisa og Grethe,
og Annemerete,
og Molly og Lis!
Alle sømænd ta’r ud i det fjerne.
Du skal vide – om natten, når jeg
står ved roret og ser på en stjerne,
er jeg altid i tanken hos dig!
Og lidt hos Susanne …
Alle sømænd er flot tatoveret.
Du skal se, når jeg kommer i havn;
på min arm er jeg smukt dekoreret
med et hjerte, og der står dit navn!
Ved sid’n af Susanne’s…
En Sømand Elsker Havets Blå
Tekst Carl Viggo Meincke, ukendt melodi
Visen er oprindeligt fra Åland, men en klassiker i også Danmark.
- En Sømand elsker havets blå
og bølgernes Brus.
Han svinger sig i mast og rå
trods stormenes sus
Farvel, farvel
min elskede ven,
Vi mødes vel snart igen. (gentag)
Hans pige hvisker ømt Hans navn
til bølgernes Brus:
Kom snart tilbage i min favn
til hjem og til hus.
Farvel, farvel …
Så kysser han sin piges Mund
til bølgernes Brus:
Åh, bed for mig i farens stund
Jeg stormenes sus.
Farvel, farvel …
Hver dag hun går til stranden hen
til bølgernes Brus
og Drømmer om sin hjerteven
Jeg stormenes sus.
Farvel, farvel …
Når vinden tuder vildt og vredt
til bølgernes Brus
Han synger, for hans skib går ned
Jeg stormenes sus
Farvel, farvel
min elskede ven
Vi mødes vel snart igen (gentag)
Hils fra mig derhjemme
Melodi: Elith Worsing Tekst: Ludvig Brandstrup 1922
I den store tavse nat
står jeg her ved skibets rat,
under himlens stjernehær,
ene og forladt.
Under himlens høje tag,
høres fjerne vingeslag,
fugletrækket atter går
mod nord mod lys og vår.
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor.
Hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Mine bedste tanker
følger jer på vej,
når I fly’r mod hjemmet,
hils det, hils fra mig.
Uden uro uden jag,
dag og nat og nat og dag,
bringer jer til målet frem
brede vingeslag.
Ak, så tænk engang på mig,
gerne fløj jeg samme vej,
hjemme står vel skoven grøn,
ak, svale hør min bøn:
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor.
Hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Mine bedste tanker
følger jer på vej,
når I fly’r mod hjemmet,
hils det, hils fra mig.
Langt mod syd og højt mod nord,
øst og vest, hvor palmer gror,
lever unge danske mænd,
som ud fra hjemmet for.
Hundred tusinder af mil
skiller os fra venners smil,
svale flyv fra sted til sted,
og tag en hilsen med.
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor.
Hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Mine bedste tanker
følger jer på vej,
når I fly’r mod hjemmet,
hils det, hils fra mig.
En sømand har sin enegang
Johannes V. Jensen 1925
1. En sømand har sin enegang
som fange på en ø.
Lyt til en simpel enesang
imellem vind og sø!
Det bruser fra den våde vej
i nat og stjerneskær –
min tanke går til dig, til dig!
Du er mig evig nær!
2. Hvor brænder aftenstjernen hed!
Vi går mod syd og sol.
Og hjemmets stjernetegn går ned,
med nordens sunkne pol.
Men frydefuld, med meget mod,
og gerne går jeg ej –
thi min forhåbning efterlod
jeg, samt min ro, hos dig!
3. Mig vinker mangen yppig kyst
og mangen munter havn.
Et anker griber i mit bryst,
det venneløse savn.
Thi hvad er himlen altid blå,
ja vist, balsamisk vejr,
og paradis, med palmer på,
når ikke du er nær!
4. Så sejler man i solens glød
og lummer tropevind,
mens kuldens rose blomstrer sød,
min pige, på din kind.
Og kokospalmen slipper frugt
som slår en mand ihjel –
fordøm den hele hule flugt!
Min svale ven, lev vel!
5. Ve alle haves vandringsmand!
Urolig er hans færd,
som tåge, vind og skum på vand
og strøm og skjulte skær.
Men bærer det mod havets bund,
så mangen sømands kår,
når søen gurgler i min mund –
til dig min tanke går!
6. Men når den gule løvetand
ved Sjællands grøfter gror,
og fra det lave grønne land
man hører frøens kor;
når pinseløvet bryder frem,
de danske svale træer,
og alle fugle vender hjem –
du er mig atter nær!
Find udenlandske sømandssange
Hvis du er interesseret i sømandssange fra andre lande, så er der en meget lang liste at finde på da.frwiki.wiki/wiki
FAQ om sømandssange og viser
,
Sømandssange er sange, der traditionelt synges af søfolk ombord på skibe eller af folk, der har tilknytning til søfart. Disse sange kan handle om livet til søs, rejser, længsel efter hjemmet, kærlighed, eventyr og meget mere.
Der er mange berømte sømandssange, her er nogle eksempler:
“What Shall We Do with a Drunken Sailor”
“Blow the Man Down”
“Sloop John B”
“The Wellerman”
“Haul Away Joe”
“Drunken Sailor”
“Rolling Home”
“Spanish Ladies”
“South Australia”
“Farewell and Adieu (to you, Spanish Ladies)”
Sømandssange har rødder i søfarts- og sømandstraditionen og har eksisteret i århundreder. De blev oprindeligt sunget af søfolkene selv som en måde at arbejde sammen, underholde sig og fortælle historier om deres oplevelser på havet. Sømandssange blev også brugt til at holde takten under arbejdet med at hale i liner eller løfte tunge genstande.
Nogle af de instrumenter, der traditionelt bruges til at akkompagnere sømandssange, er guitar, harmonika, banjo, violin, concertina og tamburin. Dog kan sømandssange også synges a cappella (uden instrumenter) eller med andre instrumenter, der passer til stemningen og stilen.
Nogle fælles temaer inkluderer længsel efter hjemmet, længsel efter kærester eller ægtefæller, oplevelser på havet, farer og udfordringer ved livet som sømand, kærlighed til havet og eventyrlyst.
Ja, der er flere moderne kunstnere og bands, der optræder med sømandssange i dag. Nogle af dem inkluderer The Longest Johns, Fisherman’s Friends, Great Big Sea, The Dreadnoughts og Alestorm. Disse kunstnere blander traditionelle sømandssange med moderne musikgenrer som folk, rock og punk.
