Vindstyrke skalaer: Beaufort skalaen

Beaufort-skalaen er en skala, der bruges til at måle vindstyrken og klassificere vindens hastighed i forskellige kategorier. Skalaen er opkaldt efter den britiske admiral Sir Francis Beaufort, som udviklede den i begyndelsen af 1800-tallet.

Beaufort skalaen – Oversigt

Beaufort-skalaen er en målestok, der bruges til at vurdere vindstyrken på land og til søs. Den blev udviklet af den britiske admiral Sir Francis Beaufort i begyndelsen af det 19. århundrede og er opkaldt efter ham. Skalaen er stadig i brug i dag, selvom der er kommet flere moderne metoder til måling og beskrivelse af vindstyrke.

Beaufort-skalaen strækker sig fra 0 til 12 og angiver vindstyrken ud fra observationer af vindens virkninger på omgivelserne. Hver trin på skalaen er defineret ved en række karakteristika såsom vindhastighed, bølgehøjde, vindstød og effekten på landskabet eller havet.

Her er en oversigt over Beaufort-skalaens trin:

  1. Stille: Røg stiger lodret op eller bevæger sig lige ned.
  2. Svag luft: Vindretning kan mærkes i ansigtet, og røg bevæger sig let.
  3. Let luft: Vinden kan mærkes på huden, og bladene rasler svagt.
  4. Svag vind: Bladene bevæger sig hele tiden, og vindens susen kan høres i træerne.
  5. Jævn vind: Støv og blade hvirvler op, og små grene bevæger sig.
  6. Frisk vind: Mindre træer svinger, og bølgerne på søen får små hvide toppe.
  7. Hård vind: Store grene bevæger sig, og det bliver svært at bruge en paraply.
  8. Stiv kuling: Hele træer svinger, og det er besværligt at gå imod vinden.
  9. Hård kuling: Mindre skader kan opstå på bygninger, og bølgerne på havet er store.
  10. Stormende kuling: Store grene knækker, og mindre skader kan ske på huse.
  11. Storm: Store skader på bygninger, og store bølger på havet.
  12. Stærk storm: Betydelige skader på bygninger, og store bølger med skum på havet.
  13. Orkan: Alvorlige skader på bygninger, og havet er hvidt af skum og opfyldt med store bølger.

Beaufort-skalaen er altså baseret på visuelle observationer og generelle beskrivelser. Moderne meteorologiske målinger bruger mere præcise instrumenter til at måle vindhastigheden. Disse målinger angiver normalt vindhastigheden i meter pr. sekund eller kilometer i timen og kan konverteres til den tilsvarende Beaufort-vindstyrke.

Konvertering af Beaufort skalaen til meter pr. sekund

I Danmark bruger vi typisk meter pr. sekund, når vi angiver vindens hastighed.

0: Stille (0 m/s)
1: Svag vind (1,6-3,3 m/s)
2: Let vind (3,4-5,4 m/s)
3: Svag vind (5,5-7,9 m/s)
4: Jævn vind (8,0-10,7 m/s)
5: Frisk vind (10,8-13,8 m/s)
6: Hård vind (13,9-17,1 m/s)
7: Stiv kuling (17,2-20,7 m/s)
8: Stormende kuling (20,8-24,4 m/s)
9: Lille storm (24,5-28,4 m/s)
10: Storm (28,5-32,6 m/s)
11: Stærk storm (32,7-36,9 m/s)
12: Orkan (37 m/s og derover)

Beaufort-skalaens begrænsninger

Selvom Beaufort-skalaen er nyttig til at give en grov vurdering af vindstyrken, er den ikke så præcis som mere avancerede vindstyrkeskalaer. Nøjagtige målinger af vindhastigheden kræver brug af instrumenter. Men som lystsejler kan man benytte de nævnte observationer fra skalaoversigten, til at have en fornuftig fornemmelse af vindens hastighed, og dermed kunne afgøre fx bådens mulige fart.

International anerkendelse

Beaufort-skalaen er bredt anerkendt internationalt og bruges som en standardiseret måde at rapportere vindstyrken på tværs af lande og kulturer. Dette gør det muligt for forskellige aktører at sammenligne og forstå vindforholdene på tværs af grænser.

OBS TJEK FAKTA

I Danmark bruger vi både meter pr. sekund (m/s) og kilometer pr. time (km/t) til at måle og rapportere vindhastigheder. Meter pr. sekund er den officielle enhed, der anvendes af DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) til at rapportere vindhastigheder i deres vejrprognoser og advarsler.

Dog er kilometer pr. time også en almindelig enhed, der bruges i daglig tale, især når vi taler om vindstyrker i forhold til fx cykling, sejlads og andre former for transport.

Det er vigtigt at bemærke, at det kan være forvirrende at skifte mellem enhederne, da de ikke er direkte konverterbare. En vindhastighed på 10 m/s svarer fx til 36 km/t, men en vindhastighed på 20 m/s svarer ikke til 72 km/t – det svarer faktisk til 72,5 km/t. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på enhederne og deres konverteringer, når man arbejder med vindhastigheder i forskellige sammenhænge.

Scroll to Top