Kirkeskibe er miniaturemodeller af skibe der hænger fra loftet i kirkerummet, som rummer både tradition og symbolik. Kirken er dog også inddelt i skibe, hvilket kan give anledning til en del misforståelser.
Kirkeskibet
Et kirkeskib er en miniaturemodel af et skib, som hænger i loftet af danske kirker. Disse modeller er typisk skabt med stor præcision og repræsenterer forskellige typer af sejlskibe, ofte med historisk eller lokal betydning.
Traditionen med at hænge skibsmodeller i kirker stammer fra maritime nationer og startede i middelalderen. Kirkeskibene har en symbolsk betydning, idet de ofte anses for at være votivgaver (en gave til Gud eller til det guddommelige), givet som tak for redning fra en skibsulykke, eller som en bøn om beskyttelse på fremtidige rejser.
Et kirkeskib hænger typisk i loftet af kirkens skib (hovedrummet), ofte centralt placeret, så det kan ses af hele menigheden. Det hænger som regel i midtergangen, der fører op til alteret. Denne placering understreger det maritime tema og symbolikken af kirken som et skib, der fører menigheden gennem livets rejse/storme.
Kirkens rum er “skibe”
Når man taler om kirkens indre rum, bruges betegnelsen “skib” også til at beskrive rummene i kirken. Denne brug af ordet “skib” stammer fra latin “navis”. Hovedrummet, hvor menigheden sidder, kaldes hovedskibet eller blot skibet. Dette navn kommer fra de høje hvælvede lofter og den aflange form, som minder om et omvendt skrog af et skib. Skibet er det centrale område i kirken, hvor menigheden samles til gudstjeneste. Det er ofte adskilt fra koret, hvor alteret står, af en korbue eller skærm. Andre dele af kirken, såsom sideskibe eller tværskibe, benævnes også med maritime termer, hvilket forstærker billedet af kirken som et skib, der navigerer gennem tidens og livets farvande.
