Både på træskibe og stålskibe udgør klædningen det ydre og det indre lag, der beskytter skibets indre strukturer mod havets barske betingelser. Uden en korrekt udført klædning ville skibe ikke kunne modstå de ekstreme belastninger, de udsættes for, herunder trykket fra vandmasserne, korrosion og fysiske stød. Klædningens betydning går dog langt ud over dens beskyttende funktion; den bidrager også til skibets aerodynamik, effektivitet og levetid.

Foto: Stig Ekblom
Klædning på træskibe
Klædning refererer til de (som regel vandrette) planker, der danner ydersiden eller indersiden af et træskibs skrog. Disse planker er fastgjort til skibets spanter, stævne og køl og forløber typisk vandret eller næsten vandret. Udenbords klædning på træskibe indebærer, at plankerne aftager jævnt i tykkelse ned mod kølen og tilpasser sig skibets form for at give struktur og styrke.
På orlogsskibe tilføjedes ekstra forstærkninger kaldet barkholter, som giver yderligere stabilitet og støtte til skibets konstruktion. Mellem disse barkholter kan man finde fyldegangen og sætgange, der tilsammen danner en solid ramme for skibets sider.

Klædning på stålskibe
På stålskibe refererer klædning til de plader, der udgør skibsskrogets yderside eller inderside. Ligesom på træskibe er disse plader fastgjort til skibets spanter, stævne og køl. Pladerne er ofte nittede og svejste for at sikre en stærk og holdbar konstruktion. I isfyldte områder er det almindeligt, at klædningen er forstærket med ekstra plader og svejsninger for at modstå de hårde forhold.