Lazy Jack: Håndter storsejlet nemt med lazy-jacks

De fleste sejlere kender bøvlet med storsejlet der enten er i vejen, eller ligefrem ender i vandet, når det tages ned. Især i tilspidsede situationer hvor sejlet skal tages hurtigt ned, er det vigtigt at man ikke skal bøvle med at pakke storsejlet sammen på bommen, før man kan udføre andre opgaver. Systemet giver også mening når man reber storsejlet, da det ikke skal fastgøres yderligere.
Den nemmeste måde at kontrollere storsejlet er ved hjælp af lazy jacks, hvis man da ikke har rullemast eller rullebom.

Hvad er lazy-jacks?

Lazy-jacks består af liner der er ført fra masten til bommen. Linerne fungerer som en guide på begge sider af bommen. Formålet er at styre sejlet når det tages ned, og at holde det på plads på bommen mens sejlet ikke er i brug.

Billedet er fra nauticxplorer.com

Lav selv lazy-jacks

Det kræver ikke så meget at lave sine egne lazy-jacks. Se fx denne vejledning: goodoldboat.com/lazy-jacks-mainsail-tamers/

Du kan også købe systemet til omkring kr 3000,- i bådudstyrsbutikker.

Lazy-bags

En lazy-bag er en udvidelse af lazy-jack med en fastmonteret bompresenning der er lavet til en pose. Posen kan typisk lynes eller knappes op mens man benytter sejlet, og nemt lukkes igen når sejlet er faldet ned i den.

Indhold beskyttet mod kopiering.

Scroll to Top