Skibstrafik live: Sådan ser du skibstrafik gratis med AIS

Vil du gerne følge med i skibstrafikken live, og se kurser for containerskibe og andre store fartøjer på havet?

Det kræver ikke udstyr ud over en mobiltelefon eller tablet hvorpå du kan installere apps. Der findes flere skibstrafik-apps som kan hentes gratis, så man kan følge med live – eller med lille forsinkelse. Det er selvfølgelig sikrere at montere rigtigt AIS-udstyr på sin båd, da man så ikke er afhængig af internetdækning. Men til kystnær sejlads fejler en AIS-app ingenting.

Hvad er AIS skibstrafik?

AIS står for Automatic Identification System og er et VHF-baseret system. AIS viser skibspositioner og giver adgang til yderligere data om fx skibets navn og MMSI – nummer (til opkald via VHF). Skibe over 300 bruttoton, passagerskibe og fiskeskibe over 15m skal have installeret en AIS sender, men mindre både kan også vælge at montere en sender og gøre det muligt for alle at se hvor de befinder sig i verden. Se mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside om AIS.

Skibstrafik apps

Der findes efterhånden en del maritime apps som viser ais live. Du kan søge efter dem via Google Play og Apple App Store. Foruden at vise skibets position og rute, kan man se information om skibets data – så som skibsstørrelse, hjemhavn, navn, ejer, hvilken havn skibet er på vej til mv.

Navne på skibstrafik apps:

  • Findship
  • Skib radar & Skib tracker (navnet er sikkert autooversat)
  • Marine Traffic
  • Vessel Finder (link til at hente app i bunden)
  • Boat Finder
  • Boat Watch

Du kan også vælge at søge efter “ais live” eller “maritime traffic” og få vist tilgængelige aps.

Skibstrafik på computer

Sejler du rundt med en computer ombord, kan du også benytte hjemmesider som Skibstrafik.dk eller Marinetraffic.com Her kan man se live skibstrafik i Danmark såvel som hele verden.

Udsend selv din AIS position via mobilnettet: mAIS

Det er muligt at dele sin egen position via en app i stedet for at installere dyrt udstyr og AIS sender på sin båd. Systemet er ikke lige så stabilt, men kan bruges til fx at dele sin position med familie og vennerne derhjemme. Som kollisionssikkerhed kan det ikke anbefales, med mindre alternativet er ikke at udsende signal.

Hent mAIS fra Marine Traffic til android-telefoner på Google Play her: mAIS

Boat Beacon både viser og sender mobilt AIS, men koster lidt:

  • Hent Boat Beacon til android (betalt app) her: Google Play
  • Hent Boat Beacon til Iphone/Ipad her: App Store

AIS på alverdens måder

AIS findes i dag indbygget i GPS-systemer og kan derfor integreres nemt i hvad man måtte benytte af navigationsudstyr. Man kan købe sig fattig i gadgets, men for langt de fleste tursejlere vil en app være nok. Gratis apps er typisk finansieret af reklamer og skibstrafik AIS er da heller ingen undtagelse.

Indhold beskyttet mod kopiering.

Scroll to Top