Jeg har været medlem af KVS – Kvindelig Sejlklub i perioden 2014 til 2019 og lad mig starte med at sige, at det er en af de værste beslutninger jeg nogensinde har truffet vedrørende min båd. Jeg kan på ingen måde anbefale andre at melde sig ind her og jeg skriver derfor dette indlæg som en advarsel. For at det ikke bare bliver et surt opstød, så er dette en dybdegående subjektiv anmeldelse, set fra en bådejers synspunkt.
Dårlig opførsel fra “magthaverne”
Det værste ved at være medlem i KVS har været den måde der er blevet kommunikeret til mig på, faktisk lige siden jeg betalte for mit medlemskab første gang.
Jeg har altid stillet spørgsmål på en venlig måde, men næsten hver gang jeg har haft behov for uddybning af en arbejdsgang, eller har skullet trække på klubbens resourser, så er jeg blevet svaret flabet, ansvarsfraskrivende eller som om min henvendelse var dybt krænkende. Ja, jeg har stillet kritiske spørgsmål, men de har altid været gennemsyret af en konstruktiv tone og tilgang til klubben. Kun når jeg skulle yde en indsats blev der kommunikeret venligt til mig fra start. Det er bare anstrengende at være tvangsindlagt til “mokker”.
Jeg er selvfølgelig klar over, at klubarbejde indebærer næsten 100% frivilligt arbejde og at ingen kan stå til rådighed 24 timer i døgnet. Der er bare så utroligt meget vrede involveret i den måde tingene foregår på, at jeg i hvert fald bliver træt. Min holdning er, at vi skal hygge os sammen og få tingene til at ske, men sådan er det absolut ikke foregået.
Illustration af hierarkiet
KVS er svært topstyret og en simpel manøvre som fx at skulle have udleveret en nøgle til et skur (for at kunne udføre min del af klubarbejdet), blev en farce i utallige afsnit. For det første bliver det antaget at jeg selvfølgelig har en nøgle, da jeg henvender mig for at få en udleveret. For det andet er der ingen der ved, hvem der har en nøgle jeg kan få, for lige den nøgle skal man være særligt godkendt til at have. For det tredje skal jeg selv henvende mig til personen der så antages at have en nøgle, hvilket også ville være fint nok, hvis denne person var indstillet på at skulle yde den indsats at udlevere en nøgle. Da jeg efter de første afvisninger fik forklaret hende hvorfor jeg skulle bruge nøglen, turde hun ikke udlevere den, fordi det følte hun ikke hun var i en position til. Efter noget mailen frem og tilbage blev det til, at hun kunne kaste nøglen ned til mig fra sin lejlighed, men det var frygteligt ubelejligt og jeg fik aldrig den nøgle. Jeg måtte skrive tilbage til klubben, at jeg ikke var i stand til at udføre arbejdet, med mindre jeg fik den nøgle. Herefter gjorde jeg ikke yderligere og hørte ikke mere, før jeg senere på året fik besked om at “skylde” en arbejdsindsats for jeg havde jo ikke lavet mit arbejde.
Rod i regler og administration
Der er utallige steder klubben kunne forbedre sin administration og fx blive bedre til at overholde regler selv. Der er ultra meget fokus på at man som medlem – i hvert fald jeg, kommer til at overskride en klubregel.
Hvordan kan man fx finde på at sylte et forslag til en generalforsamling!?
Da jeg meldte mig ud, fik jeg fx ikke en bekræftelse. I følge reglerne skulle man e-maile til kassereren hvilket jeg gjorde. Da jeg ikke havde hørt noget derfra, mailede jeg 10 dage senere til den officielle e-mailadresse – stadig ingen reaktion.
Men jeg skal da lige love for at der kunne skrives, da der var en misforståelse fra min side. Og det foregår bestemt ikke i venlig tone. Min misforståelse skyldes at jeg ikke havde adgang til gamle fakturaer – efter jeg fik fjernet min adgang til hjemmesiden. Fakturaer sendes nemlig ikke til medlemmerne, men lægges på hjemmesiden bag medlemslogin. Jeg ved ikke om dette er helt lovligt, men hensigtsmæssigt er det i hvert fald ikke. Især ikke når man ikke ejer tålmodighed overfor eksmedlemmer.
Offentlig kritik = Dårlig behandling
Noget der virkelig har undret mig er, at jeg efter at have forsøgt at gøre klubben venligt opmærksom på mine kritikpunkter, helt uden reaktion, og efter at have stillet forslag til generalforsamlingen, så har jeg fortalt om mine oplevelser i forskellige grupper på Facebook, fx i forbindelse med, at nogen efterspurgte en god klub og blev foreslået KVS.
Efter dette fik jeg fx stikpiller om, hvorfor jeg stadig var medlem af klubben, når jeg nu var så utilfreds. Jeg fik også besked om, at “man” havde været chokeret over min opførsel – dog ikke af de berørte personer i toppen selv.
Da jeg nu nogle år senere har valgt at melde mig ud og at båden kommer over i SKK, så er der bestemt heller ingen kære mor.
Den ene plads ved siden af min gamle, var en del af KVS da jeg fik min. Båden blev solgt og jeg fik en sød mandlig nabo, som selvfølgelig ikke var medlem af KVS. Nu har jeg så stillet spørgsmål om, hvorvidt vi evt. kunne få den samme plads i SKK, og det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Jeg ved godt der kan være så mange årsager til den slags, men det er da påfaldende.
Den dårligste klub for bådejere
Jeg skal ikke kunne sige noget om sejlerskolen, men jeg vil gerne fortælle hvor utroligt dårlig en klub det er for bådejere.
Tvangsarbejde i weekenderne op til søsætning af både
En rigtig uhensigtsmæssig ting er, at også bådejere de første ti år af deres medlemskab af KVS, skal vedligeholde klubbådene. Jeg stod derfor første år, med en mængde arbejde på min egen båd og skulle samtidig ordne klubbådene. Det var et rigtig koldt år, og jeg havde et større projekt i gang med bla. udskiftning af skroggennemføringer, så min tid var knap.
Jeg stillede derfor forslag til generalforsamlingen om, at man ændrede denne regel, så os der selv skulle klargøre båd, i stedet lavede andet arbejde for klubben, på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. Jeg fik derefter en personlig mail om, at jeg kunne lave noget andet og gik derfor ikke videre med, at forslaget ikke blev behandlet. Så sent som forleden snakkede jeg med to af bådejerne i KVS som aldrig var blevet tilbudt at lave noget andet, men hadede at skulle udføre tvangsarbejde umiddelbart før søsætning. For ja, det bliver fortsat fremført som tvangsarbejde, som man kun kan betale sig ud af, hvilket mange da også gør.
Dyre klubbåde = Dyrere plads for bådejere
KVS har rigtig mange klubbåde, som har ligget på den samme bro som min båd i fire-fem år. Jeg har set disse både ligge stille hver eneste dag, med meget få undtagelser. Aldrig har der været en hverdagsaften hvor alle både har været ude samtidig. Der er altså ingen rationel tilgang til, hvorfor klubben har så mange både, flere af dem har jeg faktisk aldrig set ude af havnen.
Som nævnt ovenfor skal alle medlemmer af klubben holde disse både i stand, de første ti år af medlemskabet. Bådvedligeholdelse er altså ikke en del af sejlerskoleuddannelsen, men en slags tvangsarbejde som udføres efter en meget gammel liste over ting der skal gøres. Blandt andet bliver dæk vokset hvert år, hvilket man ikke skal stille spørgsmålstegn ved. Jeg synes faktisk det er synd for sejlerskoleeleverne, der efter min mening ikke bliver klædt ordentligt på til bådejerskab på denne måde. I alle andre klubber jeg kender, er det en selvfølgelig del af sejleruddannelsen, at man lærer at vedligeholde og tjekke en båd efter i sømmene.
Da jeg ved samtaler med andre i havnen fandt ud af, at min plads var ca. 3000,- dyre om året i KVS, end hvis jeg havde haft den i SKK – Sejlklubben København, fik jeg på mit spørgsmål om hvordan det kunne hænge sammen, et afsindigt vredt svar. Jeg fik besked om at vi selvfølgelig alle bidrog til klubben og at generalforsamlingen havde besluttet, at det ikke skulle være dyrere at gå på sejlerskole i KVS end SKK, for så kunne man ikke tiltrække nye medlemmer. Merprisen for de mange stilleliggende klubbåde pålægges altså de ganske få bådejere der er i klubben.
Jeg havde tidligere foreslået, at man i stedet for at sende en træbåd til lakering hos en bådebygger for (var det?) 50 000,- i stedet lod os der godt kan finde ud af slibning og lak gøre arbejdet. Til dette fik jeg svaret, at det skulle gøres ordentligt. Derfor begyndte jeg at se mig om efter en anden klub. En ting er at have økonomiske problemer i en klub, en anden at behandle mindretallet af medlemmers penge som klubbens egne. Det synes jeg altså er for groft!
Ligesom med mine penge, så har der også været en tendens til at anse min tid som klubbens. Noget af det første jeg hørte, var at jeg som nyt medlem skulle arrangere en fest. Jeg havde ret svært ved at melde afbud til denne fest, som jeg hverken havde tid eller lyst til at deltage i pga. aftenarbejde. Det blev ikke fremført særligt hyggeligt og jeg har da heller ikke været med til nogle fester i den klub. Det sociale har jeg fint kunnet varetage selv, og har været rigtig glad for de mennesker jeg har gået og ordnet båd sammen med i foråret. Der er meget hyggelige mennesker blandt bådejerne, men jeg synes ikke det ser særligt hyggeligt ud, når sejlerskolen råber af hinanden tværs gennem havnen. Der er lige lovlig meget panik på efter min mening, men som sagt kender jeg ikke noget til sejlerskolen.
Strikkeklub
Der er intet forkert i at lave strikkearrangementer i en sejlklub, men det kommer på en måde til at stå som et ikon over hvad det er for en klub. Der er ikke rigtig nogen der ved noget, eller har lyst til at dele det med hinanden. Det hele kommer til at gå op i penge og vrede afvisninger, som jeg bedømmer handler om at dække over manglende viden. Strik er ansvarsfrit og sikkert ganske hyggeligt hvis man er til det.
Jeg opdagede fx at mastepåsætning var et tilløbsstykke for tilskuere, som morede sig over de nok ti kvinder der åbenbart skulle til at bære en aluminiumsmast. Fred være med det hvis de hyggede sig, men det foregår med råb og er da lige til at skræmme nye sejlere væk med.
Hvorfor have en kvindelig sejlklub?
Jeg har foreslået at man lagde de to klubber sammen i Sundkrogen. KVS kunne fint være en afdeling for sig selv. For det første ville skolebådene kunne anvendes langt mere rationelt ved at blive stillet til rådighed for flere elever, og for det andet kunne økonomien blive bedre. Der er ingen tvivl om, at tingene foregår langt mere hyggeligt og samarbejdende i SKK, og klubben kan i langt højere grad klare tingene selv, uden at skulle købe sig ekstremt dyr hjælp udefra. Det handler ikke kun om de i mine øjne vanvittige udgifter til klubbådenes vedligehold, men også om fx søsætning, som i KVS KUN kan ske den samme weekend for alle både, da værftet tager alle ud. jo jo man kan selvfølgelig betale for at få båden flyttet og betale værftet en dyrere pris for at komme ud senere. Det handler altså også om det praktiske i at sammenlægge to klubber. Man kunne spare en masse dobbeltarbejde og da fint bare have en kvindelig afdeling i klubben.
Det er simpelthen så ærgerligt, at Kvindelig Sejlklub på alle måde dyrker gammeldags kønsroller, hvor mændene bliver hyret ind til at hjælpe, i stedet for at nogen kvinder sig op og prøver selv. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det kunne foregå sådan da jeg meldte mig ind – tværtimod. Jeg troede jeg skulle møde en flok seje sejlere, som havde mod på at tage fat. Jeg er ærgerlig over ikke at kunne ændre noget til det bedre, og føler virkelig jeg har gjort mit for at opnå en bedre tone og en smartere måde at gøre tingene på. Men nu er det altså nok og jeg meldte mig ud inden der blev suget flere penge ud af mig. De 13-14000,- årligt vil jeg ærligt talt hellere bruge på en bæredygtig klub, hvor fællesskabet har bedre vilkår.
