Når man taler om “at halse” i en båd, refererer det til den side man har vinden ind fra. Man kan altså enten sejle på styrbord eller bagbord halse. Når man sejler på styrbord halse, har man bommen ude i bagbord side, da denne jo bliver presset ud af vinden.
“Hals” kan dog også være en tovende, men er et sjældnere benyttet udtryk. I dette tilfælde henviser ordet hals til den del af rebet som er fastgjort til halsbarmen (se nedenfor).
Halse rundt
Når man ønsker at ændre retning og sejle på den anden halse, skal sejlet flyttes over på den anden side af båden. Dette kan opnås på to måder. Enten kan man sejle med spidsen af båden igennem vindøjet, eller også kan man falde af til vinden kommer ind direkte agtenfra, og herefter kommer ind fra den anden side (halse). Når man på denne måde skifter vindside bagfra i båden hedder det at halse rundt, bomme eller kovende. Kovendingen er dog en ukontrolleret bomning, som er farlig i hårdt vejr.
At kovende er farligt, fordi bommen er slækket helt ud og kommer med stor kraft fra den ene yderlighed til den anden. Dette kan i værste fald knække masten, eller slå et menneske ihjel – hvis det har hovedet ragende oppe i den højde bommen slår over.
Mange er også fejet i vandet, af en bom som pludseligt slår over. Lens er derfor den farligste at sejle på.
Halsbarm
En halsbarm er det nederste forreste hjørne på et sejl. De to andre hedder faldbarm og skødebarm, opkaldt efter det tovværk der fastgøres i dem. Barm er et ord fra oldnordisk som betyder at bære eller at holde noget. Halsbarmen på fx en fok eller genoa er fastgjort i en “hals” hvoraf ordet halsbarm opstår.
Andre betydninger af “halse”
På dansk har ordet “halse” flere andre betydninger:
- En landtange: “Hals ved limfjorden”
- At sluge eller indtage mad eller drikke: “Han halsede sin suppe i sig.”
- At gø: “hunden halser”
- At kvæle eller stramme omkring halsen på nogen: “Han forsøgte at halse ham.”
- At skynde sig eller have travlt: “Jeg måtte halse for at nå toget.”
