For at være sejler, er du nødt til at kende ordet agter. Det er ikke bare noget pjattet jargon for at lyde smart, men indgår i sikkerhed, manøvre og bådkendskab.
Ordet agter benyttes virkelig meget på et skib og indgår da også som en del af andre ord og betegnelser:
Agter
Agter er et ord der betegner den bagerste del af båden, men bruges også i betydningen “bag”. Her siger man typisk “agten for” – altså bagved.
På et skib hedder den modsatte retning af agter “for”.
Agten for tværs
Dette udtryk siges om vind der kommer i midt i mellem agter (bagfra) og tværs (direkte ind fra siden). Svarende til vind i en retning bagfra, fra ca. 45 grader til enten styrbord eller bagbord side.
Når man sejler med vinden ind agten for tværs, har man meget slæk på skøderne, så sejlet fanger mest mulig vind. Det vil altså sige, at man har bommen langt ude til siden og at forsejlet fungere som en åben pose (modsat at være trukket helt hjem og være “flat”).
Foruden agtenvind, foran for tværs og tværs (som også kaldes halvvind), kan man have vinden ind for (bidevind) og foran for tværs. Der er altså lidt orden i tingene, men også meget udenadslære som ny sejler.
Agterlanterne
Agterlanternen er det lys skibe skal vise bagud. Det er et hvidt lys som skal udgå i en vinkel på i alt 135 grader, fordelt på 67,5 grader på hver side af centerlinjen. Lyset fra agterlanternen skal være synligt 2 sømil fra båden.
Agterlig
Den bagerste kant af et sejl kaldes agterliget. Et trekantet sejl har fx forlig, underlig og altså agterlig.
Agterspejl
Mange moderne både har en glat/flad agterstævn. Denne kan være lodret eller skrå både den ene eller den anden vej. Dette glatte område kaldes agterspejl.
Contessaens glatte agterspejl gør, at man også kan kalde den platgattet, i modsætning til spidsgatteren du kan se længere nede i artiklen.
Agterspring
Et agterspring er en (ekstra) fortøjning vi lægger på for at både ikke skal forskubbe sig. Typisk når båden ligger langskibs, eller når man sætter ekstra fortøjninger på under voldsomme vindforhold.
Man sætter fortøjningen på agter på båden og lader den gå på skrå til ud for forenden af båden på land.
Agterstævn
Når nogle siger “Agterstavn” eller “agterstævn” er det den bagerste stævn af båden der hentydes til. Det er både den yderste ende af båden og området omkring og inde i den bagerste del af båden.
En agterstævn kan som nævnt bestå i et agterspejl, men båden kan også være spidsgattet, hvilket betyder at den er spids i enden (har et spidst gat).
Agterkahyt
En agterkahyt er en kahyt som ligger bagerst i båden. I ældre fritidsbåde ligger den bag cockpittet (og typisk med nedgang herfra), mens den i moderne både ofte ligger under cockpittet, eller i hvert fald med direkte indgang fra kahytten.
Agterkahyt kaldes også ofte for agterpeak
Agterudsejlet
Når man er agterudsejlet betyder det at skibet er sejlet fra en. Det kan fx være hvis man blev efterladt i havn, eller er tabt i vandet.
Man bruger fx udtrykket når man har overhalet et andet skib, så har man agterudsejlet det.
Alt man har forbipasseret er altså agterudsejlet.
Det er også ret brugt at sige “sejlet agtenud” hvilket betyder nøjagtigt det samme.
Agtervarp
En agtervarp er en trosse der bruges til fortøjning agter. Kan derfor også kaldes en agterfortøjning.
