Når man køber en ny båd er der virkelig mange ting man skal huske, efter en lang vinter på land. Især hvis det er en sejlbåd, er der ting omkring mast og rig, som kan være relativt komplicerede, og næsten umulige at huske.
Det første år jeg havde båden, lavede jeg derfor en del videoer af, hvordan det hele var sat sammen. Jeg har egentlig ret meget styr på hvad der er hvad på en båd, da jeg er vokset op med sejlads, men på Contessaen var der mange nye systemer, som jeg aldrig har set før.
Jeg forestiller mig ikke at du vil se alle de videoer igennem, som dette indlæg indeholder. Men vil vise dig hvordan man også kan bruge sin Youtubekanal til fx backup, hvor man nemt kan finde det man har brug for.
Video af mast og rig
Fremover vil jeg sværge på, at jeg aldrig at lave en video på højkant!
Disse videoer blev aldrig optaget med henblik på, at andre end jeg selv skulle se dem. Så bær over med dem, og brug dem som inspiration.
Elektronik i båden
En anden ting jeg har brugt video til, er når noget ikke har fungeret, og jeg har haft behov for at spørge i fx Facebookgruppen Lystbåde.
Fx var jeg i tvivl om, hvorvidt radaren virkede.
Jeg har mange flere af den slags småvideoer, som jeg løbende vil lægge på Youtube. På den måde er der måske også andre med samme bådtype, som kan have glæde af dem.
Når man overtager en gammel båd, så mangler der ofte brugsanvisninger til elektronikken. I vores tilfælde var det fx en guide til justering af selvstyreren, men her var Google meget behjælpelig med at anvise både videoguides og brugervejledning.
Bådværftet er også en ressource
Et andet udmærket tip, er at finde det værft båden er bygget på – I Contessas tilfælde er det Jeremy Rogers
De har ved flere lejligheder hjulpet mig med at finde løsninger, når ting har skullet repareres.
Kasser med dele og værktøj i et
En anden virkelig brugbar måde at afmontere dele fra fx riggen er, at lave kasser med dedikeret værktøj og smådele, som ellers nemt forsvinder. Med 6 vanter og 2 stag, er der en del fittings, fedt til vantskruer mm. som ellers nemt bliver væk eller forsvinder i en stor værktøjskasse.
Vi har også en lille kasse, med alle bolte mv. til bådstativet, som også indeholder den rigtige størrelse topnøgle.
På den måde er der totalt styr på processerne, som nemt kan udføres uden den store planlægning.
Når vi afmonterer masten og riggen, så bliver der sat navne på de forskellige vanter (vi har tre i hver side. Fx er S.A styrbord agtervant, S.F. styrbord for osv. Herudover bliver sallingshornenes bolte sat i henholdsvis det ene salingshorn, og i beslaget på masten. På den måde vil der aldrig opstå tvivl om hvilken side et vant hører til.
God fornøjelse med din båd.
Måske er du også interesseret i at læse min guide til at få fribordet blankt?
Rigtig mange gode tips at finde her for nye bådejere. Bare det at lære hvad alle tingene hedder er jo nærmest en bedrift i sig selv. 😅