Overtro til søs er troen på overnaturlige kræfter eller skikke, der kan påvirke en persons sikkerhed og lykke til søs.
Overtro dyrkes stadig i stor stil
Til søs dyrkes af en eller anden grund stadig en del overtro. Man vil derfor ofte møde sejlere, der fx ikke fløjter til søs, fordi det skulle tiltrække storm og anden uvejr. Måske er det bare en sød tradition, måske er der noget om det …
Eksempler på overtro til søs
Omdøbe et skib: Ifølge gammel overtro betyder det uheld, hvis man omdøber en båd. Det siges, at når en båd er blevet navngivet, bliver dens navn registreret i havets hukommelse og bliver en del af dens identitet. Hvis man ændrer bådens navn, kan man angiveligt forstyrre havets balance og risikere at tiltrække uheld og dårlig skæbne.
Derfor mener nogle, at det er vigtigt at udføre en ceremoni, når man omdøber en båd, der involverer at rense bådens gamle navn og bede om beskyttelse og held for den nye navn. Denne ceremoni kaldes ofte en “navneændringsceremoni” og indebærer ofte at bryde en flaske champagne mod bådens skrog og gentage bådens nye navn tre gange. Der findes flere ceremonier, fx også at sejle rundt om sig selv tre gange, sige navnet og bede om beskyttelse
Dette skulle symbolisere at rense bådens gamle navn og give den nye navn en god start på sin rejse på havet.
Sølvmønt under masten: En sølvmønt under masten er en gammel tradition, hvor en sølvmønt eller en anden form for mønt eller medalje placeres under masten på et nyt skib som en form for lykkebringende ritual.
Det siges, at placeringen af en mønt under masten kan give besætningen held og lykke, og beskytte skibet og dets besætning mod fare og ulykke på havet. Nogle mener også, at sølvmønten kan være en form for offer til havets guder, for at vise respekt og bede om beskyttelse.
I dag er denne tradition ikke så almindelig som før, men den praktiseres stadig af nogle søfolk og skibsbyggere som en del af en ceremoni ved lanceringen af et nyt skib. Mønten kan placeres enten under masten eller et andet centralt sted på skibet, og nogle gange bliver mønten efterladt indeni skibets skrog som en del af dets historie.
Skibe skal have et pigenavn: Ifølge en gammel tradition i den maritime verden, skal skibe have pigenavne.
Traditionen med at give skibe pigenavne går tilbage til oldtiden, hvor havet blev anset for at være en kvindelig guddom og symbol på frugtbarhed og fødsel. På den tid var det almindeligt at give skibe kvindenavne for at ære havets guddom og for at bringe lykke og beskyttelse til skibet og dets besætning.
Selvom denne tradition ikke er så udbredt i dag som før, er den stadig levende i mange dele af den maritime verden. Mange rederier og skibsejere fortsætter med at give deres skibe pigenavne for at ære traditionen og bringe lykke og beskyttelse til deres skibe.
Det er værd at bemærke, at der er visse undtagelser fra denne tradition, især når det kommer til militære skibe. I nogle lande, såsom USA, får militære skibe ofte mandlige navne, mens andre lande fortsat følger traditionen med at give skibe kvindenavne.
Kvinder betyder ulykke ombord: Historisk set var det ikke særlig almindeligt at have kvinder ombord på skibe. Søfart var en hård og farlig beskæftigelse, og det var sjældent, at kvinder blev betragtet som egnede til at deltage i sørejser. Kvinder blev ofte betragtet som en ulykke på skibet, og der var en udbredt overtro om, at de kunne bringe uheld og dårlig lykke.
Men i moderne tid er kvinder ombord på skibe mere almindeligt. I dag er mange kvinder ansat i forskellige stillinger på skibe, lige fra besætningsmedlemmer til kaptajner og officerer – der er så vidt man kan læse i medier, lidt problemer med sexisme ombord mange steder. Traditioner har det med at være generationer om at brydes.
Ved fritidssejlads, har det heldigvis aldrig rigtig været et problem at være kvinde, selvom man som regel bliver antaget for at være gasten – uanset man har været bådejer og skipper i årtier.
Ofringer til havguden: Der findes utallige, også nutidige, eksempler på at sejlere ofrer til havguden. fx: at kaste en blomsterkrans i havet som en hyldest til havets ånder og for at bede om sikkerhed og lykke til søs. Det siges, at havets ånder kan blive vrede og urolige, hvis de ikke anerkendes og respekteres, og at man kan bringe uheld over sig selv og sit skib, hvis man ikke påskønner havets kræfter.
At kaste en blomsterkrans i havet som en hyldest til havets ånder kan ses som en form for ofring og taknemmelighed over for naturen og havet. Det antages, at dette vil bringe held og beskyttelse til skibet og dets besætning. Nogle mener også, at en blomsterkrans kan symbolisere et håb om at vende tilbage til land og til sine kære i live og i god behold.
Denne overtro stammer fra en ældgammel tradition om at påskønne naturens kræfter og vise respekt over for elementerne. Selvom der ikke er nogen videnskabelig begrundelse for at tro på denne overtro, praktiseres den stadig af nogle søfolk og besætningsmedlemmer i dag som en form for respekt og taknemmelighed over for havet og dets kræfter.
I stedet for blomster anvender nogle spiritus, mønter eller anden offergave.
Undgå at sætte sejl på en fredag: En gammel overtro siger, at det er uheldigt at sætte sejl på en fredag, da det menes at være en ulykkesdag. Denne overtro går tilbage til kristendommens tid, hvor Jesus ifølge Bibelen blev korsfæstet på en fredag. Derfor blev fredag betragtet som en ulykkesdag, og man mente, at alt, der blev påbegyndt på denne dag, ville være præget af uheld og dårlig held.
Ceremoni ved passering af ækvator
Når sejlere krydser ækvator, er det en tradition at holde en ceremoni for at markere dette særlige øjeblik. Ceremonien kaldes ofte for “Ækvator-krydsningsceremonien” eller “Neptuns ceremoni”, og den er en hyldest til havets guder og til sejlerne selv.
Ceremonien er ofte meget festlig og involverer alle om bord på skibet. En “Neptun” eller “Poseidon” (en person der tidligere har passeret ækvator, udklædt som havets gud) dukker op for at dømme sejlerne og bestemme, om de er værdige til at krydse ækvator. De “nye sømænd”, dem der aldrig har krydset ækvator før, skal bevise deres værdighed ved at gennemgå en række prøvelser og ritualer.
Prøvelserne kan være alt fra at drikke en speciel drik, som ofte er en blanding af forskellige ingredienser, til at blive barberet med en rusten skraber eller til at blive dyppet i vand. Alt sammen for at bevise, at de er værdige til at krydse ækvator.
En almindelig tradition er at døbe nye sejlere med forskellige ingredienser, der repræsenterer elementerne i havet, f.eks. saltvand, olie eller melasse. Navnene der døbes er sømandsnavne, som ofte er komiske. Der kan også være en “svømme” -test, hvor sejlerne skal svømme eller dykke fra skibet og tilbage igen. Dette symboliserer deres overgang over ækvator.
Andre ritualer kan omfatte en “kongres”, hvor sejlerne bliver anklaget for deres synder på havet og straffet med en “piskning” af Neptunus Rex eller Poseidon. Der kan også være en festmiddag eller fest med musik og dans, hvor sejlerne fejrer deres overgang til den anden side af ækvator.
Ceremonien er en sjov tradition, der fejrer sejlernes rejse og giver mulighed for samvær og festligheder på tværs af skibet. Det er en vigtig del af søfartens kultur og historie og er fortsat en populær begivenhed blandt sejlere i dag.
Efter at have gennemgået prøvelserne og bestået dem, bliver de “nye sømænd” erklæret som “gamle sømænd” og får tildelt et certifikat eller et diplom som bevis på deres bedrift.
Ceremonien er en tradition, der går tilbage til oldtiden.
Myter om vejret på søen
Søfolk har gennem tiden haft mange myter og overtro om vejret på havet. Nogle af de mest udbredte inkluderer:
- “Rød himmel om morgenen, sømands advarsel. Rød himmel om aftenen, sømands glæde.” Dette gamle ordsprog antyder, at en rød himmel om morgenen kan indikere dårligt vejr i løbet af dagen, mens en rød himmel om aftenen kan betyde godt vejr den næste dag.
- “En ring om solen eller månen indikerer, at det vil regne eller sne.” Mange søfolk tror, at hvis der er en ring om solen eller månen, kan det betyde, at dårligt vejr er på vej.
- “En regnbue om morgenen er sejlerens advarsel.” En regnbue om morgenen kan være et tegn på, at en storm er på vej, og søfolkene skal være forsigtige.
- “Hvis du ser en skarp kant på en sky, kan det indikere dårligt vejr.” Nogle søfolk tror, at en skarp kant på en sky kan betyde, at en storm er på vej.
- “Hvis fugle flyver højt oppe, kan det betyde, at vejret er godt. Hvis de flyver tæt på vandet, kan det betyde, at vejret bliver dårligt.” Nogle søfolk tror, at fuglenes flyvehøjde kan give en indikation af det kommende vejr.
Kender du flere eksempler på myter og overtro som bør tages med på denne liste, så skriv en mail med din tilføjelse til info@boat.dk