Sjove sømandsudtryk og sømandsjokes

sømandsudtryk

Havets farende har selvfølgelig også være udsat for en del morsomheder gennem tiderne, og vittighederne står da også i kø. Læs nogle af de sjove ord om sømandskab og underhold med det næste gang du skal på havet med vennerne.

Sjove maritime sømands udtryk

  • Abehånd er benævnelsen for et knob.
  • Banjen er et opholdsrum og soverum for mandskabet.
  • Barmen er et hjørne på et sejl.
  • Bedstemand er et udtryk for den mest kvalificerede blandt besætningen.
  • Bordfyldt vil sige at båden er fuld af vand.
  • Bådsmandspibe er en fløjte og altså ikke noget man kan ryge på.
  • Drægtighed betyder lasteevne – altså hvor meget der kan lastes ombord på skibet.
  • Entre, at entre (udtales ikke som ordet for gang entré, men lige ud ad landevejen), betyder at gå ombord på et skib fra et andet.
  • Fald af! Du skal ikke hoppe af båden hvis du får besked på at falde af, men derimod dreje båden væk fra vindøjet.
  • Forhudning er en ekstra yderbeklædning af fx kobber.
  • Førlighed betyder et tovværks omkreds.
  • Gå fri af” eller “gå klar af” – betyder at sejle udenom en forhindring.
  • Jordbærfender er en rund fender der har fået sin navn efter sin form, og fordi den oftest er rød.
  • Kistebænk er en bænk med opbevaringsplads i. Findes typisk i cockpittet på alle fritidsbåde.
  • Krapsø er benævnelsen for små bølger med kort afstand imellem.
  • Kølsvin, kølsvinet er et kraftigt stykke tømmer på en træbåd, som forbinder kølen med bundstokkene.
  • Landkrappe er et nedsættende udtryk om en person der ikke sejler. Bruges også spottende om en udygtig sømand.
  • Lig er en kant på et sejl.
  • Misvisning Vinklen mellem retvisende nord og magnetisk nord (som ses på kompasset).
  • Opskud er den fart der er i båden efter motoren er slukket eller sejlene taget ned.
  • Rumskøds vil sige at have slæk på skøderne.
  • Sejsing er et bændel man vikler om sejl og binder det fast med, når det ikke er i brug.
  • Skære op, at skære op vil sige at gå tættere til vinden og er altså ikke spor voldsomt.
  • Takling er omvikling af en tovende så den ikke løber op. Normalt anvendes syede taklinger.

Er du interesseret i at lære flere sømandsudtryk, så skal du se den omfattende ordbog over maritime udtryk

Sømands vittigheder og sømands jokes

“Mand over bord!”
“Det er en kvinde”
“jubii – Så er der piger i farvandet”

“Hvad sker der med en ophidset sømand?”

“Anker management”

“Hr. kaptajn, vi har en blind passager ombord”
“Smid ham straks over bord!”
“Jamen hr. kaptajn …”
“TI STILLE og gør som jeg siger!”

“Hr. kaptajn, hvad gør vi nu med førerhunden?”

Billedcollage af Henrik Roholdt Petersen til Facebookgruppen Farjokes – Dadjokes

Grunden til at Jesus kunne gå på vandet, var han havde sejlersko på.

“Ved du hvad nonnen sagde til sømanden?”
“Nej”
“Øv, du kendte den …”

Sømanden spurgte piraten hvordan han havde fået sit træben, klap for øjet og krogen på hånden.

“Jo ser du, jeg mistede mit ben, da jeg blev angrebet af en haj. Min hånd mistede jeg i en sværdkamp, og min klap fik jeg, da jeg fik en fugleklat i øjet.”

“En fugleklat i øjet, jamen det mister man da ikke øjet ved?!”

“Jo ser du, det var dagen efter jeg fik krogen …”

Se også Sømandssange

Citater om havet

Jeg drikker aldrig vand. Fisk knepper i det

W.C. Fields

Det er sjovt at have hyre her om bord, – selv lønnen er latterlig! 

Sømands slang

“Med røven i vandskorpen” er et af de almindelig udtryk som stammer fra søen.

“At ligge underdrejet” bruges ofte om at være syg eller meget optaget, men er egentlig en manøvre som får et skib til at ligge (nogenlunde) stille på vandet, uden at være fastgjort. Lidt ligesom når en svømmer træder vande.

“Kan du lægge læsejlene tilbage?” er en nedsættende måde at gøre grin med en andens stritøre.

“At gå i dørken” betyder er falde om – af enten druk eller træthed (nyere betydning).

Sjove spørgsmål og svar om skibe

Hvad hedder sømandens løn?

En sømands løn hedder hyre

Hvad hedder trapper på et skib?

En trappe på et skib er en lejder

Hvad hedder taget på en båd?

Taget på en båd hedder ruffet

Hvad hedder foran på et skib?

Den forreste ende af et skib hedder stævnen

Hvad er en rundholt?

Et rundt stykke træ i skibets rig, fx en bom eller mast.

Hvad er nokken?

Nokken er den yderste ende på en rundholt

Indhold beskyttet mod kopiering.

Scroll to Top