Smakken, også kendt som smakkebåd, udgør en karakteristisk bådtype med flad bund og næsten retlinjede sider med sidesværd. Oprindeligt anvendt til fiskeri og transport i kystnære farvande, især omkring områder som Vadehavet, Lillebælt og syd for Fyn, har denne to- eller tremastede kystbåd haft en markant plads i søfartens historie. Lad os dykke ned i historien og karakteristikaene af denne unikke bådtype.
Oprindelse og konstruktion
Ordet “smakke” stammer fra det hollandske “smak,” hvilket betyder lille skib. Første gang dokumenteret i 1460, var smakken en typisk kystsejler i 1700- og 1800-tallet, velegnet til kystnært sejlads og fiskeri. Disse både var fladbundede med fyldige skrog og næsten retlinjede sider med sidesværd. De havde typisk to eller tre master, hvoraf den mindste, mesanen, stod meget agterlig, næsten på hækken.
Historisk set har smakkerne haft en betydelig indflydelse på søfarten i de farvande, de opererede i. Der er teorier om deres oprindelse, hvor nogle foreslår en spredning fra Middelhavet op langs Atlanterhavskysterne, mens andre peger på en rute via det østlige Middelhav og Sortehavet til Norden. Uanset oprindelse viser arkæologiske fund og historiske optegnelser, at smakken har været en vigtig brik i søfartens historie gennem århundrederne.
Smakkens sejlføring og brug
Smakken var kendetegnet ved dens kuf-lignende rigning, hvor hver mast bar et smakkesejl. På ældre billeder førte smakkerne smakkesejl uden bom på stormasten, mens på yngre billeder førtes gaffelsejl på samme mast. Mesansejlet var skødet til en bagudrettet mesanbom. Ud over disse sejl kunne smakkerne føre et bredfok, stagfok, klyver, jager og råtopsejl. Disse både blev anvendt til forskellige formål som fragtskibe, færger i indre farvande og fiskefartøjer og var særligt almindelige i det danske vadehav.
Smakkejollen: En mindre variant smakke bådtype
Ud over de større smakker var der også smakkejoller, mindre åbne fartøjer typisk klinkbyggede og førende et eller flere smakkesejl. Disse joller blev brugt til fiskeri og transport i de sydlige, indre danske farvande og i Østersøen. De kunne være tosmakkede eller tresmakkede og blev også brugt til særlige formål som ålefiskeri med vod.
Der produceres stadig smakkejoller – blandt andet hos den lille danske virksomhed Megin.
Selvom brugen af traditionelle smakker og smakkejoller faldt omkring 1900, er interessen for dem ikke helt forsvundet. I nyere tid bruges smakkejoller til kystfriluftsliv, og moderne variationer bygges endda i materialer som glasfiber. Disse både tjener både som rekreative fartøjer og som en påmindelse om den maritime arv.
