Mange søger bådplads for tiden og især omkring københavn er det et kæmpe arbejde at finde en ledig. Denne guide hjælper dig så du ikke spilder alt for meget tid.
Du bør altid sørge for at have en plads, før du køber en båd. Gæstepladser koster nemlig nemt nogle hundrede kroner i døgnet.
Se også guiden til at finde brugte både.
Hvordan får man en bådplads?
Her er nogle tips til hvad du bør gøre for at finde en bådplads.
- Læs hele denne guide for at se om der er nogle genveje du kan benytte.
- Find ud af hvilke havne der kunne passe til dig.
- Tjek havnens hjemmeside for reglerne for tildeling af bådplads.
- Tjek om havnen har pladser i din bådstørrelse – kan ses på havnelodsen.
- Tjek om prisen passer dig, den ligger næsten altid synlig på hjemmesiden.
- Brug havnens vejledning for ansøgning af plads. Enten ved fx at ringe eller sende en formular.
Få låneplads i en sejlklub
En genvej til en havneplads kan være at melde sig ind i en sejlklub, hvor man har lånepladser. Lånepladserne tildeles som regel efter anciennitet i klubben.
Nogle klubber har information om lånepladser på deres hjemmeside, men man er typisk nødt til at tale med pladsudvalget for at få oplyst mulighederne med den aktuelle båd.
En del klubber er trætte af at man henvender sig om den slags uden at være medlem i forvejen, så vær opmærksom på du ringer og forstyrrer en der arbejder frivilligt for klubben og brug lidt takt. Opsøg selv al den viden du kan i forvejen.
Skal man spørge andre sejlere om havneplads?
Der kan selvfølgelig være hjælp at få hos andre sejlere, som måske har noget indsider viden. Men lige så hjælpsomme som de fleste sejlere er, lige så lidt er de inde i ventelistereglerne og tildelingsmulighederne for plads. Det er sikkert mange år siden de selv ledte efter havneplads.
Mange benytter sig af forums på fx Facebook for at spørge efter ledig bådplads. Men man kan nemt spilde tiden med at undersøge svar som ikke længere er aktuelle. Det går nemlig stærkt med de ledige pladser.
Bådplads i københavn
Københavnsområdet er nok det aller værste sted at søge havneplads. Der er en del havne, men de er så vidt jeg er orienteret fuldkommen optaget fra Gilleleje i nord til Ishøj i syd. Der kan dog være enkelte pladser at få – især hvis din båd ikke er så bred.
Selve københavns havn kan man i meget sjældne tilfælde få lov at købe en båd til næsten en mio, hvor der så følger en havneplads med.
Har man en bevaringsværdig båd kan der være en genvej og en gratis kajplads. Kommunen har pladser til skibe som kan ligge til skue for turister og andet godtfolk. Kontakt kommunen om denne mulighed.
Ledige pladser til husbåd i københavn er stort set umulige. Mange står allerede på venteliste til bådplads i Københavns Havn, så selvom der er flere på tegnebrættet, så er det altså noget af en chance at købe en husbåd uden at have en plads til den i forvejen.
Havne hvor man skal bo i kommunen
En del havne er kommunale, og man bør derfor orienterer sig på deres hjemmeside, før man bruger tid på at undersøge om det er en havn man vil ligge i. Fx er Skovshoved og Nivå havne kommunale, og som udgangspunkt forbeholdt borgere i kommunen. Hvis der ikke er lokale nok som ønsker havneplads, kan man være heldig at få en plads.
Jeg har personligt ventet til plads i Nivå i 6 år og er nummer 100 på ventelisten for folk udenfor kommunen i skrivende stund.
Andelshavne
I en del havne skal man købe en andel for at få en plads. Det kan nogen gange godt være en genvej til en bådplads, da disse andele kan være meget dyre. Fx 200 000,- og dermed ikke noget alle har lyst at betale.
Havne med andelspladser kan dog også have lejepladser, men dem vil der formodentlig være meget lang venteliste til. Man er derfor nødt til at undersøge den enkelte havn grundigt, for at gennemskue mulighederne.
Andelspladser ligger tit til salg på dba.dk
Ventelister til bådplads
I rigtig mange havne venter man på en plads ved at betale for at stå på en venteliste. Det koster typisk 100 – 500,- om året at være skrevet op, så er man på venteliste i mange havne kan det godt løbe op.
Ens nummer på ventelisten hænger ikke nødvendigvis sammen med hvornår man får en plads:
Når der opstår en ledig plads i havnen, skal den matches med en båd som passer i størrelsen.
Især sejlere med store både, kan derfor få lov at vente meget længe på en plads, selvom de er nummer et på ventelisten.
Hvilken størrelse bådplads skal jeg bruge?
En bås i en havn skal være lidt større end bådens bredde og helst også i længden, men det er bredden på båden der er vigtigst.
Vær opmærksom på hvordan bredden på pladsen er målt. Er den opgjort fra midten af pælene, eller er det indsejlingsbredden mellem pælene.
Det er forskelligt hvor meget friplads havnene kræver mellem pælene. Det er optimalt at der er mindst 25 cm fri luft på hver side af båden når man sejler ind og ud, da det ellers kan slide meget på pælene. Nogle havne kræver dog mindre end det.
Hvad koster en bådplads?
Det er overraskende forskelligt hvad man betaler for en bådplads. Nogle havne koster få tusinde kroner om året, mens andre opkræver et femcifret beløb.
Bådens størrelse er også en meget afgørende faktor. Jo mindre båd man har, jo billigere er den at have (det gælder næsten alt fra plads til reservedele og forsikring).
Det kan dog være at man bliver tildelt en “lidt for stor” bådplads, og derfor kommer til at betale en højere pris. Derfor skal man kun anse priser på en hjemmeside for vejledende.
Der er flere måder havnepladser bliver prissat på. Efter fx bådens størrelse, pladsens areal eller pladsens bredde.
Man skal være opmærksom på at der også er forskelle i hvad der følger med i prisen. Fx kan der indgå plads på land om vinteren, optagning og søsætning, stativ til vinteropbevaring og meget mere. Man skal også tjekke, om det er nødvendigt at være medlem af en sejlklub, som kan koste nogle tusinde oveni om året.
Vi bruger knapt 11000,- om året på bådplads og kran til vores Contessa 28 i Kalkbrænderihavnen. Herudover kommer medlemskab af klub.
Må man bo på sin båd?
I langt de fleste havne er der regler imod at bo på båden. Det er faktisk et problem nu hvor så mange ønsker en bobåd.
I en del havne ser man dog gennem fingre med at folk bor på deres båd. Man kan blot ikke have sin adresse der. Det giver god mening, for der er en vis tyverihæmmende effekt i at der er liv på havnen hele året.
I nogle havne er der særskilte pladser for husbåde og både hvor folk bor hele året. Her er opsat postkasser og der er særlige priser på disse pladser. Der er så vidt jeg er orienteret ingen ledige pladser af denne type i nærheden af København. Nogle taler om at Holbæk kan være en mulighed, men den slags oplysninger bliver uaktuelle samme øjeblik som en artikel udgives.
Køb båd sent på efteråret
Et sidste forslag er, at købe din båd når andre tager deres på land. Spørg om du kan låne en plads i vandet om vinteren. På den måde er du “indenfor” i en havn, og står i en lidt bedre situation i forhold til at få plads næste sommer – I hvert fald i nogle havne. Det er lidt forskelligt hvor krakilske man er med ventelister mm.
Skal din båd ligge i vandet til vinter, så se guiden til at klargøre båden til at ligge i vandet: Tager både skade af at ligge i vandet om vinteren?
