Da jeg overvejer at købe en større og mere komfortabel båd til langtur, synes jeg det er interessant at undersøge de forskellige kvaliteter af glasfiber og deres sikkerhed til søs. For glasfiber er ikke bare glasfiber, den kan bestå af forskellige komponenter, er bygget op på forskellig måde og både pris og kvalitet er derfor parametre jeg skal forholde mig til.
Min baggrund for at skrive denne artikel er ikke som fagperson. Jeg er arkitekt og gammel sejler, men meget nysgerrig og gør mit bedste når jeg researcher. Har du noget at tilføje, må du meget gerne skrive til mig på info@boat.dk eller lægge en kommentar nederst på siden.
Vi ønsker at båden har størst mulig styrke i form af både tryk- og trækstyrke, at den er let og at den er stiv. Båden skal også holde i mange år. Derfor er det vigtigt hvad den er bygget af og hvordan den er bygget.
Hvad er glasfiber?
Det vi kalder glasfiber er i bund og grund fiberforstærket plast. Det kan bestå af forskellige typer plast og forstærkningen kan ske med forskellige typer af (frie) fibre og forskellige typer måtte.
Fordelene ved glasfiber er blandt andet, at det er billigt, let, slidstærkt, har stor trækstyrke og at det kan formes i det uendelige.
Forskellige typer frie fibre til glasfiber
Fibrene i glasfiber behøver ikke nødvendigvis være af glas, men er det tit. Det kan også være fx kul-, kævler-, eller sågar papir- eller træfibre, selvom sidstnævnte er sjældent.
Forskellige typer måtte til glasfiber
Der findes mange typer måtte som har ret forskellige kvaliteter: Fx glasfiberdug og måtter, kulfiber, kevlar, vævet glasfiberdug, biaxial, triaxial, quadrixal, unidirektional, og CSM / hugget måtter.
Den sidste CSM eller hugget måtte (chopped mat), er den mest brugte. Den er billig og fibrene ligger hulter til bulter. Den er nem at arbejde med og man får let bindemidlet til at fylde det.
De vævede måtter er dog langt stærkere, men sværere at arbejde med og dyrere. I den dyreste ende findes kulfiber- og kævlarmåtte. Kulfiber anvendes stort set kun til master og til meget ambitiøse kapsejladsbåde, netop pga prisen.
Alle typer af måtte tilfører større styrke til glasfiberen end de frie fibre, men nogle er stærkere end andre, vejer mindre osv.
Glasfiberarbejde på båd
En af de gode ting ved at have en båd i glasfiber er, at det ikke er så svært at reparere den. Jeg har fx lukket huller efter gamle skroggennemføringer, med et simpelt sæt fra Plastic Padding, som også indeholder dug. Dette gjorde jeg efter bådebyggerens anvisning, så det råd er hermed givet videre.
Forskellige plasttyper i glasfiber
Bindemidlet (den flydende del) i glasfiber er typisk enten polyester eller epoxy. Der kan også være anvendt andre typer lim, og det kan være problematisk hvis der er vandopløselige indholdsstoffer i. Så det er godt at vide hvilken plast båden er støbt af, inden man køber den.
Forskellen på epoxy og polyester
Som udgangspunkt er epoxy stærkere og mere modstandsdygtigt end polyester, men polyester er billigere. Alle ældre både består af polyester, fordi epoxy er et nyere produkt. Men polyester er stadig det mest anvendte produkt pga. prisen.
Polyester får nemmere osmose end epoxy og er vanskeligere at arbejde med.
Når man skal reparere en glasfiberbåd, er det vigtigt at vide hvad den er lavet af, hvis man gerne vil reparere med polyester, SKAL båden nemlig være fremstillet af samme. Polyester hæfter dårligt på epoxy og selvom det ser fint og hærdet ud. Man anbefaler derfor altid at anvende epoxy ovenpå eksisterende glasfiber.
Kilde Minbaad.dk
Forskellige støbemetoder til glasfiberbåde
Håndoplagt glasfiber
Ved håndoplagt glasfiberarbejde, støbes båden direkte i en form ved manuelt arbejde. Du kan læse mere udførligt om hvordan dette gøres på Siencedirect.com
Ulempen ved denne metode er, at der kan risikere at komme fugt fra luften ind i glasfiberen, så det skal ske i en beskyttet atmosfære med temperaturstyring. Er der fugt i konstruktionen vil den nemmere delaminere, og udvikle osmose, som ses i form af eddikelugtende blærer.
Vakuuminfuseret glasfiberstøbning
Med denne metode anvendes vakuum til at få plasten helt ind i fibermaterialet, og støbe skrogets facon. Da det sker helt lufttæt, er risikoen for fugt i konstruktionen minimal.
VAKUUMINFUSION
Der anvendes enten en fast eller fleksibel bagform, eller man anvender en fleksibel folie.Der suges luft ud, så der skabes vakuum i formen med det tørre glas. Der benyttes ofte glasfiber, som benævnes flowmat. Det har en kerne, der tillader nem transport og imprægnering af vakuumpolyesteren (matrixmaterialet) i flydende form i fiberforstærkningen.
Citat Composites.dk
Sprøjtestøbt glasfiber
Man sprøjtestøber glasfiber ved at blæse den blandede glasfiber ned i en form. Fibrene er derfor tilsat i form af frie fibre, og konstruktionen bliver ikke så stærk, som var den konstrueret med måtte. Jeg tror dog kun man kan få sprøjtestøbte småbåde, som fx kajakker og dinghies.
Hvad er en sandwichkonstruktion?
En sandwichkonstruktion er en opbygning af flere materialer, som samlet får større styrke end de enkelte materialer har alene. Sandwichkonstruktioner i både består af flere lag glasfiber, og en kerne af fx balsatræ eller en form for skum. Når man taler om at et skrog er bygget i en sandwichkonstruktion, er det altså lidt som at sige: “Jeg har en kage”. Vi ved ikke hvad det er for en kage og hvilke ingredienser den er bagt af.
Skum til sandwichkonstruktion
Skummet i sandwichkonstruktioner består fx af plasttyperne divinycell (PET), PVC eller polyuretan (PU eller PUV).
Fordele og ulemper ved divinycell
PET plast (Polyetylentereftalat) og er en art polyester ofte blot kaldet Divinycell. Det er nemt at arbejde med, er meget stærkt og har gode egenskaber mod brand, røg- og giftudvikling. Det kan modstå høje temperaturer og kan genbruges. Det kan ikke nedbrydes af naturen hvilket er en fordel mens det er i bådens konstruktion, men selvfølgelig en ulempe på lang sigt.
Divinycell er et dyrt materiale.
Fordele og ulemper ved balsatræ i både
Balsa er et hurtigtvoksende træ, som indeholder op til fem gange sin egen vægt i vand. Det skal derfor tørres i lang tid for at kunne anvendes som byggemateriale. Tørt balsatræ er så skrøbeligt, at det kan knækkes ved håndkraft og brænder nemt. Brugt i en sandwichkonstruktion, vil træet suge den våde komponent til sig. Den meget store ulempe ved at anvende balsatræ til både er, at organisk materiale rådner i det fugtige miljø. Skæres der hul til fx en skroggennemføring, eller er der hulrum pga dårlig udførsel af konstruktionen (hvor der fx kan opstå kondens), risikerer man svamp og råd. Vi ved jo at træbåde skal vedligeholdes, men med balsatræ indkapslet i konstruktionen, har vi ikke denne mulighed.
Balsatræ tilfører styrke og stivhed til konstruktionen og findes fx i katamaraner fordi det er let og billigt. Rådner træet er det derfor et stort problem for sikkerheden.
Kontrol af balsatræ i sandwichkonstruktioner
Skal man kontrollere balsatræet i en konstruktion, kan det være nødvendigt at skære hul i skroget og måle med en fugtighedsmåler.
Man kan også slå på glasfiberen med en lille hammer. Lyden skal være fast. Et blødt klunk er tegn på fugt.
Andre metoder til at afgøre om balsatræet måske er begyndt at rådne er, at lægge mærke til om materialet er blødt – fx om dækket fjedre, eller at propperne i et evt teakdæk arbejder sig op.
Hvad skal vi så købe?
Det er jo det helt store spørgsmål og ikke så ligetil at besvare. Har man et budget på flere millioner, er det nemmere at være kræsen.
At købe den stærkest konstruerede båd, virker som en vaccine. Dejlig sikkerhed, men måske slet ikke nødvendig. Selvom man er vaccineret kan man jo også godt få andre sygdomme, så sikkerheden ligger nok mest, eller lige så meget i erfaring, evner og viden.
Jeg har mødt mange sejlere, som ikke er så glade for nyere både. Der er ikke så meget godstykkelse i dem, som der er i de ældre. Det skyldes jo nok at der er optimeret på materialet i de nye både, men har man den følelse må man følge den. Jeg tilhører nok den type, mens Henrik er mest til det moderne.
Der sejler masser af både rundt i verden, med balsatræ og hugget måtte, og de produceres stadig og i de fleste tilfælde fungerer det upåklageligt.
En pointe jeg ofte vender tilbage til er, at de billige både i større udstrækning end de dyre kommer ud at sejle. Deres ejere har nemlig tid til dem og hygger sig måske ligefrem med at gøre dem sejlklar.
Man kan også spare op så længe, at man aldrig kommer afsted.
Dette interesserer dig måske også?
Lær hvilken bundmaling du skal benytte til glasfiberbåd: Sådan bundmales båden – Bundmaling forklaret
Polering af gelcoat på fribordet: Polering af båd – Skinnende blankt fribord
I den lidt mere nørdede afdeling, kan du læse om hvilke katamaraner der har daggerboards her: Daggerboards – hvilke katamaraner har dem?
FAQ om glasfiberbåde
Afhængig af glasfiberens kvalitet kan man sagtens forvente at en båd holder i mere end 60 år. Mange vil med rette pasning være nærmest uforgængelige.
Det er faktisk ikke unormalt at man lægger glasfiber på en træbåd. I de fleste tilfælde gøres det for at opnå et vandtæt ydre, på en båd der ellers er svær at få tæt.
Glasfiber lægges også ofte på ruftage og dæk.
Skal du købe en glasfiberbelagt træbåd så pas på. Nogle gange er glasfiberen lagt udenpå råddent træ, og det er ikke en holdbar løsning.
OBS: En glasfiberbelagt træbåd har næsten ingen værdi ved salg.
