Der findes mange forskellige typer af bådudstyr, og at det kan være en dyr affære at købe nyt da bådudstyr har det med at være højt prissat. Derfor kan det være en god idé at overveje hvad man reelt har brug for, eller købe brugt.
Jeg har valgt at dele artiklen op i tre sektioner, men i virkeligheden overlapper de hinanden. Komfortabelt udstyr kan fx være med til at øge sikkerheden, men også øge hastigheden.
Bådudstyr til komfort
Indenfor afdelingen for komfort under sejlads, er der både udstyr som gør det nemmere at sejle, mere behageligt at bevæge sig rundt og nemmere at opretholde en bekvem hverdag.
Man skal have det rigtige sejlertøj på, så man ikke bliver kold eller våd.
For at gøre sejladsen på en sejlbåd nemmere, kan bududstyr fx være:
- Elspil
- Tovværk ført til cockpit
- Rat (i stedet for rorpind)
- Badeplatform (også en god sikkerhed, der gør det nemt at komme ombord fra vandet)
- Cockpittelt (overvej om det er muligt med et der kan blive på når du sejler)
- Sprayhood
Bådudstyr til sikkerhed
Der finde efterhånden en del elektronik som øger sikkerheden og gør sejladsen nemmere, men som er i kategorien nice-to-have. Det er fx instrumenter som:
Herudover bør der altid være et magnetisk og kalibreret almindeligt kompas ombord på enhver båd eller jolle. Det vil altid være vores vigtigste navigationsinstrument, da vi om ikke andet skal dobbelttjekke at det elektroniske fungerer ofte.
Indenfor sikkerhedsudstyr ligger dog også produktkategorier som redningsudstyr:
- Lejder. Der bør altid være en stige ombord på en båd, da det at komme ombord igen hvis man falder i vandet, kan være overordentligt vanskeligt.
- Redningskrans. En redningskrans bør være standardudstyr på alle både, uanset om det er en motorbåd eller en sejlbåd.
- Kasteline. Kan være praktisk, så en overbordfalden kan samles op nemt – eventuelt helt uden en mand-over-bord- manøvre (MOB). Vælg en type der flyder og gerne en der er afsluttet med en blød ring personen kan tage omkring sig.
- Nødblus. Bør være standard sikkerhedsudstyr på enhver båd. På den måde kan man signalere havari og tiltrække sig opmærksomhed.
- Flag med opdrift til udkastning og markering af hvor en person eller gods er tabt i vandet. Flag, flydende kasteline og redningskrans kaldes bjergemærs. Det er praktisk hvis der er lys i, som tænder når det rammer vandet. Man kan også erstatte flaget med en fender, hvis man har en i en kontrastfarve til havet (rød eller gul)
- Tågehorn har man pligt til at benytte, hvis det er tåget og der er fare for sammenstød. I princippet bør dette sikkerhedsudstyr derfor altid være i båden, da alle kan blive overrumplet af dis, tåge eller mørke.
- Fløjte. En fløjte er godt at have fastmonteret i redningsvesten. Fløjten kan lave en gennemborende tone, som er nemmere at opfatte end råb. Det kræver heller ikke mange kræfter at puste i en fløjte, selvom man måske har ligget i vandet i mange timer.
- Redningsveste (ob.s er lovpligtigt at medbringe, men ikke at bruge). Der skal være redningsveste ombord på ethvert skib, som passer til besætningen. Vær derfor opmærksom på om de passer i størrelse og kilo.
- Redningsbåd er mest til lange sejladser uden landkending – altså langt fra land. Er man på langtur eller sejler med gaster som har betalt for turen, skal man derfor undersøge reglerne for redningsbåde. De mest almindeligt benyttede er oppustelige redningsflåder, som skal pakkes om professionelt ind i mellem.
- Drivanker. Et drivanker kan være en sejlpose fx, og har til formål at sænke bådens fart i tilfælde af uvejr, eller at både driver rundt uden fx ror eller drivkraft.
- Livliner er ikke lovpligtige, men virkelig gode at medbringe hvis/når uvejret er over dig. En livline skal kunne fastgøres så stramt og sikkert, at det ikke er muligt at falde ud over siden. Kan man falde ud, men bliver hængende i livlinen, er der mulighed for at blive slået ihjel. Undersøg derfor nøje hvordan du benytter og monterer en livline, før du bruger den. Fastgørelse i søgelænger er fx en meget, meget dårlig ide.
- Søgelænder er en almindeligt monteret sikkerhed for at falde i vandet, på de fleste nyere sejlbåde. Større motorbåde har ofte decideret rækværk, som holde dyr, mennesker og udstyr inde. Pas dog på med at stole for meget på søgelænderet, da det i nogle tilfælde mere vil fungere som snubletråd, og har en højde som man sagtens kan falde over. OBS at du kan åbne for søgelænderet nemt, ved hjælp af fx en kniv eller aftagelige led. Det kan være nødvendigt at kunne bjerge en person op fra vandet.
- Åre. En eller flere åre er ofte overset som sikkerhedsudstyr, men hvis alt andet glipper, kan den bruges til at drive båden langsomt frem. En åre kan også være et godt nødror.
- Førstehjælpskasse bør findes på enhver båd. Hvad der skal være i den er basis for en hel artikel i sig selv.
- Tæpper i form af både de billige metal-nødtæpper og almindelige tæpper der kan holde dig varm, skal være indenfor rækkevidde når man sejler. Vælg et materiale der ikke suger så meget fugt. Fleece er et kontroversielt materiale fordi det afgiver mikroplast, men meget praktisk til sejlads.
- Varmt tøj (det kan godt være meget koldt efter at man har været faldet i vandet, selv på en varm sommerdag)
- Boltsaks til at klippe riggen over med, hvis fx masten skulle svigte. En mast kan slå hul i en skibs skrog, så overvej kraftigt om du skal medbringe udstyr til hurtigt at klippe vire over med.
Når vi taler om sikkerhedsudstyr til både, så er det at have en “plan B” også noget der bør tales om. Fx bør man altid være beredt på at strømmen kan gå, eller elektronisk udstyr kan svigte. Så fx papirsøkort, og manuelt pejleudstyr bør forefindes på enhver båd.
Bådudstyr til optimering af sejlads
Når vi snakker udstyr til optimering af sejladsen, så vil det på en sejlbåd ofte dreje sig om at øge mulighederne for at trimme sejlene. På en motorbåd kan man benytte bådudstyr som mindsker brandstofforbruget og og giver mindre vind/vandmodstand.
- Foldepropel benyttes på sejlbåde for at mindske propellens modstand når motoren ikke køre. Det giver typisk en øget fart på 0,5knob, så overvej om det er de mange penge værd.
- Additiver til brandstof er lidt kontroversielt. Nogle sværger til dem, andre mener de er overflødige eller ligefrem gør skade.
- Dynema tovværk er meget populært disse år, og kan bruges i stedet for både vire, reb og skøder. Det er meget stærkt og vejer i mange tilfælde mindre end det normalt anvendt udstyr.
- Frølår og klamper kan gøre det meget nemmere at sejle, i stedet for at fastgøre tovværk og skøder med knob.
- Sejlpinde kan i mange tilfælde eftermonteres, og gøre at et sejl står bedre og mere flat. Tal med din sejlmager om hvorvidt det kan give dig ekstra fremdrift.